Eks-rivalen: McLaren ødelagde Kevins karriere

Både Sergio Perez og Kevin Magnussen blev droppet efter en sæson bag rattet i McLaren-raceren - mexicaneren mener dog ikke, at teamet går og spolerer køreres Formel 1-karrierer med vilje ...

- Du så med Kevin. Han kom ind, og de ødelagde uheldigvis hans karriere, siger Sergio Perez. (Foto: Allover)
- Du så med Kevin. Han kom ind, og de ødelagde uheldigvis hans karriere, siger Sergio Perez. (Foto: Allover)

Tankerne om McLarens topchef og Kevin Magnussen var næppe høje hos Sergio Perez, da han i 2013 efter en enkelt sæson hos McLaren blev droppet til fordel for den unge dansker.

Mexicos bedste Formel 1-kører bærer dog ikke nag til sin tidligere rival og udtrykte så sent som for en uge siden, at Kevin Magnussen fortjente en plads i Formel 1.

I 11. time lykkes det for Perez med Carlos Slims teleformue i ryggen at lande et sæde hos Force India. Her han den 25-årige racerkører genfødt sin karriere og blandt andet stået på podiet to gange.

Se også: Konkurrent frygter for Kevin Magnussen

Under weekendens grandprix i Mexico er han den store lokale helt, som blandt andet viste præsidenten Enrique Pena Nieto rundt i garagen. Og han havde overskuddet til over for Telegraph at reflektere over den turbulente tid hos McLaren i den skrækkelige 2013-sæson.

- Det år var meget politisk. Det var svært for de ansatte. Med Martin (Whitmarsh) og Ron (Dennis) var der store kampe. Meget politisk. Martin bebrejdede ingeniørerne, ingeniørerne bebrejdede Ron. Det var alle mod alle, siger Sergio Perez.

Mexicos Grand Prix er vendt tilbage til kalenderen efter 23 års pause. (Foto: AP)
Mexicos Grand Prix er vendt tilbage til kalenderen efter 23 års pause. (Foto: AP)
 

Daværende teamchef Martin Whitmarsh foretrak Sergio Perez og havde allerede sendt ham en kontrakt for 2014, da storaktionæren Ron Dennis strittede begge ud og vendte tilbage som øverste chef i en mere aktiv rolle.

Se også: Endnu et F1-hold lukker kørerspekulation

Samme situation for Kevin
Timingen var også gal for den danske afløser.

- Du så med Kevin. Han kom ind, og de ødelagde uheldigvis hans karriere. Det er ikke sådan, at McLaren gør det med vilje; det er bare meget politisk, især da jeg kom til McLaren, siger Perez.

- Jeg bærer ikke nag. Jeg ser tilbage på den tid og føler stolthed over at have kørt for et team med så stor historie. Jeg håber virkelig, at jeg i fremtiden kan få min store chance hos et top-team, for det er derfor, jeg kører. Jeg er overbevist om, at jeg får chancen, siger mexicaneren.

Til det første Formel 1-grandprix i Mexico i 23 år starter Sergio som nummer ni, mens Nico Rosberg snuppede pole foran holdkammeraten Lewis Hamilton (Mercedes), Sebastian Vettel (Ferrari) og Daniil Kvyat (Red Bull).

Jenson Button nåede slet ikke ud til kvalifikationen på grund af tekniske problemer, men uanset hvad der var sket, begynder briten og holdkammeraten Fernando Alonso bagerst på grund af straf for motorskift.

Se også: Bedste pressekonference nogensinde: Væltede sig i russiske babes

Sergio Perez er den store helt denne weekend i motorsportsgale Mexico. (Foto: AP)
Sergio Perez er den store helt denne weekend i motorsportsgale Mexico. (Foto: AP)
 

25 kommentarer
Vis kommentarer