Flere prominente Formel 1-navne har mere eller mindre rådet McLaren til at vælge Jenson Button frem for Kevin Magnussen, når makkeren til Fernando Alonso næste sæson skal findes.
Både den nykårede verdensmester Lewis Hamilton og den tidligere stjerne David Coulthard har været ude og bakke Button op.
Sky Sports spurgte søndag endnu en gammel kending i feltet (og endnu en brite), verdensmesteren fra 1996 Damon Hill. Heller ikke han kan se nogen grund til at smide Button på porten.
F1-verdensmester overrasker: Han er mit store idol
Button roser Kevin: Det har været en fornøjelse
Han vender den omvendt lidt om og peger på grunde til, at det netop bliver Jenson Button - og ikke danske Magnussen, der kører næste år.
- Jeg er overbevist om, at McLaren gør sit bedste (for at holde på ham, red.), ellers ville man forestille sig, at de havde fortalt Jenson, at man ikke kunne holde på ham og dermed give ham mulighed for at søge noget andet, siger Hill til den britiske tv-station.

- Jenson ville samtidig have fortalt teamet, at han ville væk, hvis han havde en ide om, at hans tid der var slut, mener Damon Hill.
Han lægger ikke skjul på, at han godt kan lide Magnussen, at denne har gjort indtryk i sin debutsæson, og at der kan være meget mere at komme efter hos den unge dansker i fremtiden.
Men i forhold til McLaren næste år, er den unge dansker bare ikke det stærkeste kort, som situationen er lige nu, mener han.
Vraget Formel 1-kører: Ingenting giver mening
BBC-ekspert: Kun Ron Dennis afgør Kevins fremtid
- Var det mig, der styrede holdet, ville jeg personligt stræbe efter kombinationen Button/Alonso. Det er en meget stærk kører-kombination, siger Hill.
McLaren holdt bestyrelsesmøde i sidste uge, men mod forventning kom der ikke efterfølgende en udmelding om kørersammensætningen næste år. Hvornår den kommer er uvist, men det kan meget vel blive i løbet af denne uge.