Ekspert: Bliver næppe Kevins chance

Formel 1-eksperten John Nielsen regner ikke med, at Fernando Alonsos uheld er så alvorligt, at spanieren er i fare for at misse sæsonpremieren

Fernando Alonso bliver afskærmet for offentligheden efter sit uheld. (Foto: AP)
Fernando Alonso bliver afskærmet for offentligheden efter sit uheld. (Foto: AP)

Uheldene vælter ned over McLaren, der langt fra har fået den ønskede optakt til den officielle sæsonstart i Australien, som finder sted i midten af marts.

Søndag var det ikke kun materiellet, men også Fernando Alonso, der blev gjort ukampdygtig, da den spanske eksverdensmester forulykkede under en testkørsel på Circuit De Catalunya.

Den tidligere Ferrari-kører blev efterfølgende fragtet væk med ambulance og sidenhen helikopter for at blive grundigere undersøgt i kølvandet på uheldet.

Se også: F1-drama: Alonso fløjet på hospitalet efter grimt uheld

De første meldinger fra McLaren-lejren går på, at køreren ikke er kommet alvorligt til skade, men at man fortsat afventer situationen med henblik på at melde en endelig status ud på Alonsons tilstand. 

Dermed må omverdenen væbne sig med tålmodighed, når det gælder spanierens skæbne. Hvis det mod forventning viser sig, at omfanget af skaderne er så store, at han ikke bliver klar til sæsonåbningen, er vejen med al sandsynlighed banet for et hurtigt Formel 1-comeback til Kevin Magnussen.

Det fortæller TV3 Sports Formel 1-ekspert John Nielsen, som dog ikke ønsker at male fanden på væggen. I hans optik er det således usandsynligt, at danskeren kommer i spil.

Se også: Drama igen: Lovende McLaren-start ... indtil motoren stod af!

- Da Kevin Magnussen er officiel reserve- og testkører for McLaren, kan jeg ikke forestille mig andet, end at det bliver ham, der skal overtage pladsen, hvis Alonso ikke bliver klar, siger John Nielsen til Ekstra Bladet.

- Jeg tror dog ikke, at der er tale om andet en regulær sikkerhedsprocedure fra teamets side. Alonso forulykker i sving nummer tre, men rammer barrieren parallelt, og derfor er det nok kun knubs, han har pådraget sig.

Der tages hul på Formel 1-sæsonen i weekenden 13-15 marts, hvor det traditionen tro er Melbournes gader i Australien, der bliver første udfordring for McLaren og resten af feltet.

Sådan gik det til, da Kevin blev degraderet

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere