Ekstra pres på Kevin: Får ingen nemme point

Forventningerne til Kevin Magnussen er tårnhøje, og det lægger ekstra pres på den 23-årige dansker

Hør Formel 1-ekspert Ronnie Bremer fortælle om Kevins comeback.

Kevin har vundet første heat.

Efter et år i pit er han nu tilbage, hvor han altid har drømt om at være. Oven i købet på et Formel 1-hold, der tror på ham, og som har ambitioner om køre med blandt de bedste.

Men Kevins kamp er langt fra slut. Som han erfarede hos McLaren, er det én ting at komme til Formel 1, en helt anden ting at bide sig fast og blive der.

Hos Renault skal Kevin Magnussen danne team med den 25-årige englænder Jolyon Palmer, som efter at have været testkører for Lotus sidste sæson, står foran sin debut som kører i Formel 1.

- Den vigtigste kamp er altid den imod din egen holdkammerat. For en kører er det den eneste måde, man på regulær vis kan måle sig med andre på, siger Autosports Formel 1-redaktør, Ian Parkes til Ekstra Bladet.

EKSTRA BLADET SENDER LIVE FRA RENAULT-PRESSEMØDET MED KEVIN MAGNUSSEN ALLEREDE FRA ONSDAG KLOKKEN 12.00

Og den kamp skal Kevin vinde, for det er ham, der har erfaringen og podiepladsen. Men det bliver ikke nogen nem opgave.

- Formel 1-debutanter er bedre forberedt i dag, end de nogensinde har været. Så Jolyon Palmer kommer også til at køre stærkt fra start, skriver Formel 1-redaktør hos Motorsport.com, Jonathan Noble, til Ekstra Bladet.

Jolyon Palmer er som Renault-kører både Kevin Magnussens holdkammerat og værste konkurrent. (Foto: PA Photos) Formel 1 - 2. feb. 2016 - kl. 23:09 Han kan spolere Formel 1-festen: Her er Kevins største rival

Erfaringen lægger ekstra pres på Kevin
Jolyon Palmer har modsat Kevin, erfaring fra sidste sæson, hvor han har siddet i en Formel-1 racer, selv om han ikke har kørt Grand Prix.

Alligevel er det Kevin, der er den mest erfarne kører, så forventningerne til danskeren er højere og presset er større.

- Der vil være højere forventninger til, at han (Kevin red.) leverer i forhold til sin holdkammerat. Som den erfarne kører med et godt rygte, får han ikke nogen nemme point for at udkvalificere eller køre fra Palmer. Kevin er tvunget til at gøre det godt og være konstant, skriver Jonathan Noble til Ekstra Bladet.

En af Danmarks rigeste mænd, hovedsponsor Anders Holch Povlsen, følger med fra sidelinjen, når Kevin er i aktion. (Foto: Jan Sommer) Plus Mangemilliardæren bag Kevin: Afpresset, truet og forsøgt kidnappet

EKSTRA BLADET SENDER LIVE FRA RENAULT-PRESSEMØDET MED KEVIN MAGNUSSEN ALLEREDE FRA ONSDAG KLOKKEN 12.00

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere