Hybridmotorerne i Formel 1 har fået hug for at lyde af for lidt, være for dyre og for langsomme ... Næste år får reglerne et tvist, så omgangstiderne efter planen for alvor får et dyk.
Alligevel er der temmelig meget kraft i de 1,6 liters turbomotorer med ERS-hybridsystemet.
Under lørdagens kvalifikation på Baku-banens ekstreme langside satte Valtteri Bottas i sin Mercedes-drevne Williams-racer uofficiel fartrekord i Formel 1.
Ifølge data fra Williams nåede han 378 km/t. ved slutningen af den 2,2 km lange langside - over start-mål-stregen lød den officielle måling på 366,1 km/t.
I 2005, da Formel 1-racerne kørte stærkest, blev Juan Pablo Montoya til Italiens Grand Prix på Monza målt til 372,6 km/t. i en McLaren.
Bybanen i Aserbajdsjan er den vildeste af de mange, Hermann Tilke har designet - tyskeren har haft en finger med i spillet i ni baner på årets Formel 1-kalender.
- Selvfølgelig var jeg nervøs. Der var så mange ting, der kunne gå galt, sagde Hermann Tilke efter løbet til Auto-Motor-und-Sport.
Som da et kloakdæksel rev sig løs under træning og ødelagde selvsamme Valtteri Bottas' træning. Eller da nogle kørere brokkede sig over sving, hvor der ikke var nok plads til at køre af.
Watt: Modig beslutning af Renault
Efter en crashfest i søndagens GP2-sprintløb blev selve Formel 1-grandprixet afviklet problemfrit - grænsende til det kedelige. Og så var der lige Bottas' tophastighed.
- Jeg hørte, at vi har sat en ny rekord. Vores computer-simulation går kun til 340 km/t. Og vi ved ikke, hvordan holdene sætter vingerne op (om man ofrer downforce for topfart eller omvendt, red.).
- Vi har derfor tidligere kun sagt, at der ville blive kørt hurtigere end 340 km/t., siger den 61-årige tysker.
Kevin klar til at skrotte 2016-racer
Nye Formel 1-regler på plads: Mere magt til køreren
Se højdepunkter fra grandprixet i Baku:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.