En æra er slut: Formel 1-kongen forlader cirkusset

Bernie Ecclestone er tvunget til at træde tilbage efter en menneskealder i spidsen for Formel 1

Det' slut! Foto: Jan Sommer
Det' slut! Foto: Jan Sommer

Da den amerikanske mediegruppe Libety Media købte F1-aktierne af CVC Capitals for et enormt milliardbeløb, var det et stort vink med en vognstang til Formel 1-bossen Bernie Eccelstone.

Den karismatiske brite har stået i spidsen for det omvandrende motorsportscirkus i noget, der virker som en menneskealder, men da CVC, som hidtil har været hovedaktionær i Ecclestones firma Formula One Group, solgte rettighederne til amerikanske hænder, erkendt Ecclestone, at hans fremtid som F1-boss kunne være i fare. Efter godt 40 år i sporten.

Ikke mindst fordi de nye amerikanske ejere hyrede Sean Bratches fra den Walt Disney-ejede satelit- og kabel-TV-station, ESPN, til fremover at skulle stå for markedsføringen, sponseringen og medierettigheder. Områder, som Ecclestone ellers har stået i spidsen for i mange, mange år.

Og nu bekræfter den 86-årige brite, at han i dag, mandag 23. januar, er blevet fyret, og 62 dage før Formel 1-sæsonen begynder i Australien ikke længere kan kalde sig kongen af Formel 1.

- Jeg er blevet afskediget i dag. Jeg er bare væk. Det er officielt. Jeg fører ikke længere virksomheden. Min rolle er overtaget af Chase Carey, siger Ecclestone til Auto Motor und Sport

Ecclestone er dog ikke sparket helt ud af sporten. Liberty Media tilbød ham i stedet en post som ærespræsident, uden en præcis jobbeskrivelse.

- Min nye position er blevet et amerikansk udtryk. En slags ærespræsident. Jeg har fået denne titel uden at vide, hvad den dækker over, siger Ecclestone.

Briten er nu altså sat totalt udenfor indflydelse, men alligevel er det ikke en skuffet mand, der må acceptere en degradering.

- Nu bliver mine dage på kontoret mere rolige. Måske vil jeg også komme til et Grand Prix af og til. Jeg har stadig mange venner i Formel 1, og jeg har penge nok til fortsat at kunne kigge forbi, lyder det afklaret fra Ecclestone.

Bernie Ecclestone var manden, der i 1970'erne for alvor fik handlet gode tv-aftaler på plads i F1, og længe var hans ord lov i højhastighedssporten.

Endnu er fyringen ikke officiel, men det forventes den at blive tirsdag morgen.

Bernie Ecclestone med sin 46 år yngre kone. Ecclestone er fyret som F1-boss og må nu nøjes med sine mange milliarder og unge kone. Foto:  ATP/WENN.com Sport og Spil Tæt på den vanvittige mand: Bernie Ecclestones ubegribelige liv

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere