Annonce:
Annonce:

Endelig: Løsning klar til Kevin og Haas' store problem

Under første træning til Storbritannien er det planen at teste nye bremser og køling til Haas-raceren

Annonce:
Følg Formel 1

SPIELBERG (Ekstra Bladet): Første træning til weekendens Formel 1-grandprix i Storbritannien bliver imødeset med ekstra stor spænding i Haas-teamets garage.

Siden teamets debut har bremserne været et ømtåleligt emne; nu skulle løsningen være klar, der eliminerer akilleshælen. 

Kølingen til kørernes foretrukne bremser fra CI (Carbone Industrie) er færdigudviklet, og Haas er klar til at skifte de nuværende fra Brembo ud. Til glæde for især Romain Grosjean, men også Kevin Magnussen.

- Jeg håber ikke, noget går galt nu. Vi holder tidsplanen til at teste dem under første træning på Silverstone på begge biler. Hvis det virker, som der står på kassen, og som vi forudser, beholder vi dem, siger teamchef Günther Steiner til Ekstra Bladet.

Annonce:

Sidste sæson blev teamet ramt af flere defekter. En opgraderet version med et anderledes bremsemateriale, som Haas har benyttet siden årets andet løb, var en væsentlig forbedring.

Både Romain Grosjean og Kevin Magnussen foretrækker dog CI-bremserne. De bider bedre og er til at stole på, hvilket er en temmelig vigtig egenskab, når de er, hvad der skiller køreren fra at komme perfekt gennem et sving eller fortsætte ligeud … potentielt ind i en mur!

Haas blev overbevist om CI-bremserne under test i Bahrain og træning i Rusland. Den nuværende køling var dog ikke god nok, så de blev for varme og ville ikke kunne holde et helt grandprix.

At skifte bremser på en Formel 1-racer er ikke så simpelt som på en personbil. Ændring af kølingen rykker på de aerodynamiske egenskaber, så det er ikke noget, man bare lige gør.

Senest Haas havde store problemer med bremserne var i Aserbajdsjan. Her var teamet løbet tør for det nye materiale og måtte bruge 2016-versionen, som særligt Romain Grosjean er utilfreds med.

Annonce:

Franskmanden har været meget åben i sine frustrationer. Kevin Magnussen har dog oplevet det samme. Ifølge teamchefen er danskeren bare bedre til at køre uden om problemerne og få det bedste ud af, hvad der er til rådighed.

Dog må Kevin Magnussen vente, før han selv prøver den nye løsning til anden træning. På Silverstone overlader han for første gang ud af seks sin racer til Ferrari-reserven Antonio Giovinazzi.

Til Storbritannien Grand Prix introducerer Ferrari en ny opgradering af motoren. Haas kører også med Ferrari og kom på omgangshøjde med fabriksteamet, da amerikanerne skiftede motor i Østrig. Men fabriksholdet er altid et skridt foran, fortæller Günther Steiner.

Haas overgår sig selv: Magnussen sætter holdet først

Grosjean var lykkelig: Sjetteplads som en sejr

Tog fejl i første omgang: Her er årsagen til Kevins triste exit

Grosjean bøjer sig for Kevin: Min dygtigste team-kammerat i seks år

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Milliarderne forsvinder op i den blå luft
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: