Endelig tørvejr: Svær kval venter Renault

Kevin Magnussen skal kæmpe for at komme videre fra første kvalifikationsrunde

For første gang i denne weekend var Kevin Magnussen ude og lufte sine supersoft-dæk. (Foto: Jan Sommer)
For første gang i denne weekend var Kevin Magnussen ude og lufte sine supersoft-dæk. (Foto: Jan Sommer)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Eftersommeren i den sydøstlige del af Australien viste sig lørdag igen fra sin nådige side, efter fredagens træning regnede væk.

På blot en time nåede de fleste af holdene lige så mange omgange som dagen før.

Mercedes-kørerne viste sig for en gangs skyld som de hurtigste, Renault-kørerne får en svær kvalifikation og skal først og fremmest kæmpe i det nye knockoutsystem for at komme ud af Q1 – og så var der action hele træningen.

Ikke mindst lige i begyndelsen, da Manors indonesiske rookie Rio Haryanto første tøvede og siden gassede op på vej ud garagen, hvilket gik ud over Romain Grosjean.

Sammenstødet beskadigede Haas-raceren, som kun nåede 11 omgange. Franskmanden lignende langt fra en mand tilfreds med den situation …

Nico Rosberg og Kevin Magnussen fik også lige testet en afkørsel, da den hurtigere tysker var ved at køre op i Renaulten.

Kevin Magnussens holdkammerat Jolyon Palmer måtte desuden en tur i gruset – uden at der skete noget med raceren.

Danskeren satte 15. bedste tid med 1.27,871 - hvilket var 0,246 sekunder hurtigere end Palmer.

Generelt forventer Kevin Magnussen ikke, at de nye regelændringer får den store betydning. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 18. mar. 2016 - kl. 14:10 Knockout-kaos? Dette forventer Kevin sig af ny F1-kval

Syv af de 22 kørere elimineres i Q1, så Renault ligger tilsyneladende på vippen.

I den sjove ende kørte Lewis Hamilton 1.25,624, dagens bedste.

0,176 hurtigere end Nico Rosberg. Og 0,228 sekunder hurtigere end Sebastian Vettel i Ferrari.

Lewis Hamilton var hurtigste mand i den tredje træning. Sidste sæson sluttede med seks pole positions i træk til teamkammeraten Nico Rosberg - men dominansen kom på et tidspunkt, hvor VM-titlen var afgjort. (Foto: Jan Sommer)

Følg kvalifikationen live på ekstrabladet.dk fra klokken 07.00 dansk tid. 

Renault-boss: Jeg har en god fornemmelse:

Formel 1-kvalifikation i 2016-sæsonen

Q1:
16 minutter

Efter syv minutter bliver den langsomste kører elimineret

Herefter bliver en kører elimineret hvert et minut og 30 sekunder indtil det ternede flag

Syv kørere elimineres - 15 fortsætter til Q2

Q2:

15 minutter

Efter seks minutter bliver den langsomste kører elimineret

Herefter bliver en kører elimineret hvert et minut og 30 sekunder indtil det ternede flag

Syv kører elimineres - otte fortsætter til Q3

Q3:

14 minutter

Efter fem minutter bliver den langsomste kører elimineret

Herefter bliver en kører elimineret hvert et minut og 30 sekunder indtil det ternede flag

To kørere tilbage i det sidste og afgørende halvandet minut

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere