Et glimt af fremtiden: 2022-raceren afsløret

På Silverstone præsenterede man for første gang en fuld model af næste års markant anderledes Formel 1-racer

2022-bilen skulle egentlig have været introduceret i 2021, men corona ændrede de planer. Foto: F1
2022-bilen skulle egentlig have været introduceret i 2021, men corona ændrede de planer. Foto: F1
Følg Formel 1

SILVERSTONE (Ekstra Bladet): Meget er sagt og skrevet om, hvad de omfattende ændringer af Formel 1’s tekniske reglement får for racingen.

Det er bilen, som på papiret skal samle feltet og gøre flere overraskelser mulige.

Bilen, som Kevin Magnussen så gerne ville have kørt i.

Og bilen, som mange teams sætter deres lid til, så de igen kan udfordre forrest på gridden.

Før Storbritanniens Grand Prix præsenterede Formel 1 for første gang en model af den nye bil i fuld størrelse.

- Den ser interessant og meget anderledes ud, men det er vigtigste er, at den bliver bedre til racerløb, sagde Red Bulls Max Verstappen efter præsentationen.

Lewis Hamilton og Valtteri Bottas ser den nye bil an. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Lewis Hamilton og Valtteri Bottas ser den nye bil an. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
 

Mercedes-rivalen Lewis Hamilton er på linje.

- Det vigtigste er, at den giver bedre racing til fans, siger briten, som allerede har skrevet under på en kontrakt, så han kører mindst to sæsoner i den nye type.

Hovedforskellen mellem de nuværende og de kommende biler er, hvordan de skaber downforce. Man piller meget af aerodynamikken fra vingerne og siderne af, så vejgrebet skabes under bilen; såkaldt ‘ground effect’.

Det skulle gøre bilerne i stand til bedre at følge hinanden tæt på banen og i længere tid, hvilket i praksis ikke er muligt for de nuværende, som lider ekstremt i beskidt luft fra en anden bil.

2022-bilen blev præsenteret på Silverstones langside. Foto: F1
2022-bilen blev præsenteret på Silverstones langside. Foto: F1
 

Ifølge Formel 1’s simulationer beholder 2022-bilen 86 procent af sin downforce bag en anden bil, mens det kun er 55 procent for de nuværende.

Som simulatorkører for Alpine F1 har Christian Lundgaard været en del af udviklingen. Danskeren siger, at de nye biler bliver meget sværere for kørerne at tackle og minder mere om en F2-racer end en F1’er.

Det betyder, at kørerne kan gøre en større forskel.

Væsentligste 2022-ændringer

Gulvets konstruktion med to lange tunneler skaber størstedelen af det aerodynamiske greb

Frontvingen bliver meget simplere

Bagvingen konstrueres, så der ikke skabes ekstreme luftstrømme lige bag den

De komplicerede 'bargeboards' på siderne forbydes

Bremsekølingen må ikke bruges til at skabe downforce på samme måde som nu

Hydraulisk hjulophæng forbydes

18 tommers lavprofil Pirelli i stedet for 13 tommers. Målet er, at de bliver mere holdbare og mindre temperaturfølsomme

Motoren forbliver stort den samme og udviklingen fastfryses indtil 2025

Hør Christian Lundgaards tidlige erfaringer med at køre 2022-bilen i simulator ...

Generelt er de nye biler simplere - og langsommere - men skulle være bedre til at følge hinanden på banen. Foto: F1
Generelt er de nye biler simplere - og langsommere - men skulle være bedre til at følge hinanden på banen. Foto: F1
 

Frontvingerne er ikke standard, men aerodynamikerne bliver meget begrænset i reglerne. Foto: F1
Frontvingerne er ikke standard, men aerodynamikerne bliver meget begrænset i reglerne. Foto: F1
 

Daniel Riccardo var særligt begejstret for, hvordan bilen tog sig ud bagfra. Foto: F1
Daniel Riccardo var særligt begejstret for, hvordan bilen tog sig ud bagfra. Foto: F1
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind