Ét hold imod stor ændring

Red Bulls teamchef Christian Horner er irriteret over Mercedes, som blokerer for et forsøg med en ændret kvalifikation

De seneste to år har Max Verstappen og Red Bull vundet på hjemmebanen i Østrig. Foto: LISI NIESNER/Ritzau Scanpix
De seneste to år har Max Verstappen og Red Bull vundet på hjemmebanen i Østrig. Foto: LISI NIESNER/Ritzau Scanpix

Når Formel 1 starter først i juli med to løb på Red Bull Ring i Østrig, skal det være med en tvist, hvis det står til det internationale motorsportsforbund, FIA, og F1-ejerne Liberty Media.

I den anden grandprix-weekend vil man afvikle kvalifikationen med et 30 minutters løb, hvor kørerne starter i omvendt rækkefølge: Nummer et i VM-stillingen bagerst og nummer sjok på pole-position.

Eksperimentet skulle gøre løb nummer to mere interessant og tjene som en test for potentielle fremtidige ændringer af formatet under en grandprix-weekend.

Et klart flertal af holdene er for ideen, men Mercedes stritter imod. Tyskerne mener ikke, at F1 har brug for den slags tricks til at gøre sporten spændende, siger teamet til Sky.

Red Bulls teamchef Christian Horner er derimod en klar fortaler og kalder denne sommers særlige corona-kalender for ideel til sådan et eksperiment.

- Jeg synes, vi har en unik situation i år med to løb på samme bane; det ville være den perfekte timing at prøve noget anderledes til den anden event, siger han i Skys F1 Show.

Med to løb på flere baner denne sommer synes Christian Horner (t.h.), at tiden er moden til eksperimenter. Foto: Loren Elliot/Ritzau Scanpix
Med to løb på flere baner denne sommer synes Christian Horner (t.h.), at tiden er moden til eksperimenter. Foto: Loren Elliot/Ritzau Scanpix
 

- Ellers, hvis vejret er uændret, får vi sandsynligvis samme udfald i løb to som i løb et.

- Den eneste, som ikke videre støttede det, var Toto (Wolff, Mercedes-teamchef), fordi han mente, det ville forstyrre Lewis' forsøg på at vinde sit syvende verdensmesterskab og ville blive for stor en variabel.

- Vi har vundet Østrigs Grand Prix de seneste to år, så potentielt har vi mest at tabe især på den bane, siger Horner.

Se også: Tordner mod nyt F1-forslag: - Totalt bullshit

Se også: Formel 1-ikon får vild gave af Ferrari

Se også: Comeback-klar: Alonso spøger hos Renault

- Jeg synes, det overall vil være positivt for Formel 1. Jeg tror ikke, du får en bedre mulighed for at prøve noget anderledes, end når vi er på samme bane to efterfølgende weekender.

- Jeg ser ikke appellen for folk til at tænde for tv'et til i praksis en genudsendelse af samme løb en uge senere.

- Hvis der er et anderledes format, bliver det mere tiltrækkende, og jeg håber, at Mercedes i sidste ende støtter det, lyder det fra Red Bull-bossen.

Forslaget kræver enstemmighed fra de ti teams for at blive gennemført.

Tankerne om kval-løb var allerede oppe at vende i fjor, hvor kørerne var vilde modstandere.

Her kan du blive klogere på udfordringerne med at stykke anden del af kalenderen sammen (+).

Allerede fra første omgang til test i Barcelona kunne Kevin Magnussen mærke, at VF-20'eren var markant hurtigere end forgængeren. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Banerekorder vil blive smadret: Mere fly end racerbil

To danskere i Formel 1 på samme tid lyder helt vanvittigt, men er en mulighed. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Lundgaards store chance: Smutvejen til F1

Kevin Magnussens store drøm var at komme til Ferrari, men danskeren har ikke været under seriøs overvejelse som afløser for Sebastian Vettel. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Sat til vægs af Sainz: Kevin skakmat

13 kommentarer
Vis kommentarer