F1-børnehave: Verdensstjerne forlanger undskyldning

Man skal ikke lægge sig ud med Fernando Alonso. Det har Red Bulls teamchef, Christian Horner, lært

Få en status på Formel 1 efter en hektisk sommer

Racerkører og superstjerne Fernando Alonso er mest kendt for sine færdigheder på racerbanen.

Den dobbelte verdensmester, som tidligere på måneden offentliggjorde sit Formel 1-exit, har haft en glorværdig karriere med i alt 32 sejre og hele 94 gange på podiet.

Nu er spanieren dog kommet i fokus af andre grunde.

Fernando Alonso forlanger en mundtlig undskyldning denne weekend. Foto: Geert Vanden Wijngaert
Fernando Alonso forlanger en mundtlig undskyldning denne weekend. Foto: Geert Vanden Wijngaert
 

Autosport skriver nemlig, at Alonso nu forlanger en undskyldning af Red Bull Racings teamchef, Christian Horner.

Årsagen til kravet skal findes i, at Horner valgte at kritisere verdensstjernen, efter spanieren proklamerede, at Red Bull havde vist interesse i at skrive kontrakt med med ham, da holdets store stjerne, Daniel Ricciardo, fra næste sæson skal køre for Renault.

Dette benægtede Horner, som i øvrigt beskrev Alonso som 'ikke det sundeste valg' for holdet. En udtalelse, som i den grad faldt spanieren for brystet.

- Faktisk havde jeg tilbud fra Red Bull i 2007, 2009, 2011, 2013 og to i år, udtaler Alonso.

- Christian Horners kommentar er helt ude af kontekst, fortsætter han.

Og spanieren stopper ikke her.

- For det første har de aldrig arbejdet sammen med mig, og for det andet har de jagtet mig fem eller seks gange de seneste syv år, påpeger han.

Artiklen fortsætter under billedet..

Om der bliver tid til smil, når Alonso mødes med Ricciardos teamchef, Christian Horner, finder vi ud af i weekenden. Foto: Geert Vanden Wijngaert
Om der bliver tid til smil, når Alonso mødes med Ricciardos teamchef, Christian Horner, finder vi ud af i weekenden. Foto: Geert Vanden Wijngaert

Efter påstandene blev det således Horners tur til taletid.

- Vi tilbød en Alonso en kontrakt tilbage i 2007. Efter min viden har ingen inden for Red Bull tilbudt ham en siden, svarer han kortfattet og skifter til en mere forsonende tone.

- Han er en vidunderlig kører, et stort talent, men han passer bare ikke til vores holds profil, fortsætter Horner.

Men Alonso er en svær mand at stille tilfreds. Han insisterer således på, at Horner må krybe yderligere til korset.

- De har været uretfærdige overfor mig. Jeg skrev til Horner efter hans kommentarer. Han undskyldte via mail. Forhåbentlig vil han undskylde igen i weekenden, afslutter Alonso.

Om Horner og Red Bull lytter til stjernens krav og leverer en mundtlig undskyldning vides ikke endnu. Der bliver i hvert fald rig mulighed for det, når Belgiens Grand Prix løber af stablen i denne weekend.

Se også: Alonso hyldet som vinder - og frataget sejren igen

Se også: Efter Formel 1-stop: Nu vil uhyrligt rige Alonso skrive historie

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere