F1-boss erkender motor-flop: Vi legede med ilden

Renault formåede til dels at levere kraft i deres motorer - men det kostede for meget på holdbarheden, erkender direktør Cyril Abiteboul

Cyril Abiteboul
Cyril Abiteboul

2017 blev aldrig et godt år for Renault. Det kom både det franske fabriksteam til at mærke, ligesom også Red Bull og Toro Rosso, der begge kører med motorerne, gjorde det.

Motoren ydede såmænd godt, men det kneb gevaldigt med holdbarheden.

På trods af i alt tre sejre - alle til Red Bull - så måtte de seks biler i alt 37 tilfælde opgive at fuldføre et grandprix. De fleste gange fordi motoren ikke ville lege med.

Desuden fik holdene også 300 ekstra strafpoint for motoropgraderinger i forhold til konkurrenterne fra Mercedes og Ferrari - en konsekvens af Renaults jagt på fart. Det undskylder Renault-direktør Cyril Abiteboul i et interview med autosport.com.

- Det er klart, at den store negative overraskelse i 2017 har været holdbarheden, der har kostet os en masse, men også vore kunder, og det er jeg ked af, siger Abiteboul.

Han er dog klar til at forsvare beslutningen. For hvis ikke Renault havde fokuseret så ensidigt, så ville motorerne formentlig slet ikke kunne køre med om sejre.

Red Bull, Renault og Toro Rosso kom til at lide under Renaults upålidelige motorer. foto. Jan Sommer
Red Bull, Renault og Toro Rosso kom til at lide under Renaults upålidelige motorer. foto. Jan Sommer

Franskmændene var nødt til at satse aggressivt for at holde trit med Mercedes og Ferrari, men den nye motor var ikke ordentlig testet og havde derfor mange børnesygdomme.

- Vi opdagede nogle af problemerne under vinter-test og også nogle af dem i starten af sæsonen, hvilket dog var ret sent at reagere og implementere forbedringer.

- Senere på sæsonen legede vi lidt med ilden ved at tilføje nye opdateringer, der også havde indvirkning på holdbarheden, siger Abiteboul.

For da der kom mere fart i motoren, så blev motordelene varmere og derfor slidt meget hurtigere. Og det kostede point. 45 point for Renault-holdet alene, vurderer Abiteboul, der har holdbarheden som det største fokuspunkt for den kommende sæson.

- Det har såret os og vores image, så det er klart noget, vi kompromisløst vil forbedre til næste år, siger Cyril Abiteboul.

Han og Renault skal være helt klart 25. marts, hvor 2018-sæsonens første løb køres i Melbourne. Inden da Renault kunnet teste de nye 2018-motorer to gange på Circuit de Catalunya i Barcelona. 26. februar-1. marts og igen 6.-9. marts.

På første række til modeshow iført sin solbriller og sin trofaste iPhone. Foto: David Fisher/REX/All Over Press Formel 1 - 30. dec. 2017 - kl. 14:30 Efter shitstorm: Mega-stjerne sletter alt på Instagram

Formel 1 - 31. dec. 2017 - kl. 11:31 F1-topchef til København: Her er planen

Formel 1 - 29. dec. 2017 - kl. 12:32 Tung og langsom: Kontroversielt F1-tiltag bliver dyrt

Der arbejdes på højtryk på F1-holdenes fabrikker, men fra den afsluttende test i Abi Dhabi til vintertest i Barcelona, må racerne ikke slippes løs. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kamikaze-tips før F1-start: Her er holdenes 2018-form

21 kommentarer
Vis kommentarer