MONTRÈAL (Ekstra Bladet): Mens teamkammeraten Daniel Ricciardo er mere populær end nogensinde og i Monaco vandt for anden gang i denne sæson, har Max Verstappen mest af alt gjort sig uheldigt bemærket i denne sæson.
Faktisk er det tætteste på en ren weekend tredjepladsen i Spanien, hvor han ‘kun’ kørte sammen med Lance Stroll og mistede lidt af sin frontvinge.
Samtlige grandprix-weekender i år har budt på enten crash eller personlige fejl. Allerværst i Monaco, hvor det hollandske fænomen smadrede sin racer under træning.
Hvilket potentielt kostede sejren i et løb, som burde have resulteret i en sikker et-to til Red Bull.
Hvorfor har Max Verstappen så mange ulykker, er et fair spørgsmål.
Ikke mindst ovenpå en suveræn afslutning af 2017. Her skrev han først under på en kontraktforlængelse med Red Bull og matchede siden Lewis Hamilton.
Men den 20-årige hollænder bryder sig ikke om, at der bliver sat spørgsmålstegn ved hans kørsel.
Før Canadas Grand Prix tacklede han kritikken mindre elegant og slægtede sin far lidt for meget på; Jos Verstappen senior har gentagne gange været på kollisionskurs med retssystemet på grund af voldelig adfærd.
- Jeg ved det ikke, og som jeg sagde i begyndelsen af pressekonferencen, så er jeg virkelig træt af de spørgsmål. Får jeg flere, tror jeg, at jeg nikker nogen en skalle, lød det fra Verstappen.
Hvilket kun er en udfordring for det britiske pressekorps, som bakker op om hinanden - trods skallerisikoen.
Så hvorfor har han crashet mere i år end i de tre foregående sæsoner?
- Kun to af dem var min fejl, og jeg havde eksempelvis tre i en weekend i Monaco i 2016, så det er ikke så dramatisk, som folk siger. Naturligvis har jeg ikke scoret så mange point, som jeg burde, men det er ikke kun min skyld, forsvarede han sig.
Både teamchefen Christian Horner og Red Bulls rådgiver Dr. Helmut Marko har offentligt opfordret Verstappen til at udvise lidt mere tålmodighed.
Tilsyneladende trænger det ikke helt ind.
- Jeg er træt af alle disse kommentarer om, at jeg skal ændre min tilgang. Det gør jeg aldrig, for den har bragt mig til, hvor jeg er lige nu, siger han.
- Farten er der. Hver weekend har jeg været hurtig. Det ville have været et større problem, hvis jeg var virkelig langsom, for det ville for alvor være kritisk.
Tidligere på sæsonen tog Jason Watt Red Bulls hollænder under kærlig behandling; læs klummen her.
Formel 1-stjerne får kritik af farmand: Tænk dig om
Rasende Red Bull-chef: I dummede jer - sig undskyld!
Stakkels Ole: Fejrer unik dansk F1-milepæl med overarbejde
Ulykker forbudt hos Haas: Pas på muren, Kevin
Intet vil lukke munden bedre på kritikerne end en sejr i Montréal. I de senere år har det imidlertid været Mercedes-territorium, men Renault medbringer en opgraderet motor til dette løb, som angiveligt leverer 20 ekstra hestekræfter.
For teamkammeraten Daniel Ricciardo var der også gode nyheder i Canada. Trods forlydender om, at der vankede straf til ham, så var det en and. Renault er i stand til at reparere den del af hybridsystemet (MGU K’en), som fejlede under løbet i Monaco. Uden at skulle udskifte den.
Så starter silly season: Sådan ser F1-feltet ud i næste sæson
Renaults topboss overbevist: Christian klar til F1 i 2021
Han sidder med alle data: Her er Kevin bedst
Kevin helt privat: Bliv klogere på F1-stjernens andet liv