F1-hold i krise: Klar til at sælge alt

Aktieselskabet bag Formel 1-holdet Williams har så dårlig en økonomi, at et salg af alle aktiver kan komme på tale

Coronakrisen. Den forbandede coronakrise.

Williams-teamet er i så økonomiske vanskeligheder, at gruppen bag nu overvejer at sælge dem fra. Ja, faktisk overvejer aktieselskabet Williams Grand Prix Holdings, der ejer F1-holdet, at sælge alt fra.

Det skriver man fredag formiddag i en pressemeddelelse.

Og det er pandemiens skyld kort og godt. Pandemien og de dårlige resultater.

- Bestyrelsen tager et kig på alle strategiske muligheder. Det inkluderer at finde ny kapital, frasalg af en mindre portion aktier eller frasalg af en stor portion aktier inklusive et muligt salg af hele virksomheden, skriver man.

Alt er med andre ord oppe og vende i luften.

Williams tilføjer, at der endnu ikke er truffet en beslutning om, hvilken vej man vælger.

Har tabt 108 mio. kroner
I skrivende stund er der ikke indledt samtaler med potentielle købere, men der har dog været tale om muligheder for investeringer.

Williams Grand Prix Holdings kom ud af 2019 med et tab på 13 millioner pund – svarende til 108 millioner kroner, hvilket var et gevaldigt skridt tilbage økonomisk fra et overskud på 12,9 millioner pund året forinden.

Gruppens omsætning faldt fra 176,5 millioner pund til 160,2 millioner pund, mens F1-omsætningen isoleret faldt fra 130,7 til 95,4 millioner pund. Altså alt i alt rigtige dårlige tal!

Frank Williams ejer fortsat 51 procent af aktierne. Foto: Kerstin Joensson/AP/Ritzau Scanpix
Frank Williams ejer fortsat 51 procent af aktierne. Foto: Kerstin Joensson/AP/Ritzau Scanpix
 

Ifølge direktør Mike O’Driscoll er den væsentligste årsag til faldet i indtjening de dårligere muligheder for kommercielle indtægter som følge af dårligere sportslige resultater.

Samtidig har man valgt at indstille samarbejdet med sponsoren ROKit, der ellers skulle løbe til 2023.

- 2020-sæsonen har selvfølgelig været spoleret af Covid-19-pandemien, og det vil have en stor betydning for kommercielle indtægter i år, siger han.

Der hersker dog ingen tvivl om, at holdet fortsat sidder klar og venter på, at denne sæson bliver skudt i gang 5. juli i Østrig.

- Mens virksomheden har mødt en række udfordringer, er økonomien bag Williams på plads i denne sæson, og vi er klar til racing, når kalenderen giver lov til det, står der i pressemeddelelsen.

Williams’ Formel 1-historie går helt tilbage til 1977, og manden bag holdet i sin tid, Sir Frank Williams, sidder fortsat på 51 procent af aktierne, mens den anden bagmand, Sir Patrick Head, ejer 9,3 procent.

Se også: Transfercirkus i F1: Langt fra overstået

Se også: - Jeg er gået over stregen

Selv efter forbuddet mod gridgirls har der været modeller i Dirndler til Østrigs Grand Prix, men de vurderes næppe til at være essentielle, hvis F1-starten går for lukkede døre søndag 5. juli. Foto: Jan Sommer Sport og Spil F1's ekstreme udfordring

To danskere i Formel 1 på samme tid lyder helt vanvittigt, men er en mulighed. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Lundgaards store chance: Smutvejen til F1

18 kommentarer
Vis kommentarer