F1-kabalen går op: Han tager det sidste sæde

Alexander Albon snupper det andet Toro Rosso-sæde, og så skulle kabalen for den kommende sæson efterhånden være gået helt op

Alexander Albon under et Formel 2-løb i den forgangne sæson. Foto: AP
Alexander Albon under et Formel 2-løb i den forgangne sæson. Foto: AP
Følg Formel 1

Spillet om Formel 1-sæderne til næste sæson ser ud til at være slut.

Toro Rosso har således netop meddelt, at det bliver den britiskfødte thailænder Alexander Albon, der overtager Brendon Hartleys sæde efter en svær debutsæson for newzealænderen.

Det er godt nok endnu ikke officielt bekræftet, at Lance Stroll kører for Force India i næste sæson, men med farmand Lawrences investering er det højst usandsynligt, at det skifte ikke bliver en realitet.

Dermed snupper 22-årige Alexander Albon det sidste sæde forud for den nye sæson. Det er første gang siden 1950'erne, at en thailænder skal køre Formel 1.

Nyheden glæder naturligvis hovedpersonen selv.

- Det er en fantastisk følelse at vide, at jeg er i Formel 1 næste år, siger han og fortsætter med at fortælle, at hans karriere indtil videre har budt på både op- og nedture.

- Jeg blev droppet af Red Bull i 2012, og da vidste jeg, at min vej til Formel 1 ville blive meget hårdere. Jeg arbejdede meget hårdt og forsøgte at imponere, hver gang jeg kom ind i bilen.

- Jeg er nødt til at sige stort tak til Red Bull og Dr. Marko (Helmut Marko, red.) for at tro på mig og give mig endnu en chance, siger han ifølge en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Albon bliver første thailænder til at køre Formel 1 siden Prince Birabongse. Foto: AP
Albon bliver første thailænder til at køre Formel 1 siden Prince Birabongse. Foto: AP

Toro Rosso-bossen Franz Tost kalder Albon for klar og moden nok til at køre Formel 1 efter en imponerende sæson i Formel 2, hvor Albon missede den samlede sejr i allersidste løb efter fire sejre i løbet af sæsonen.

Alexander Albon er født i London, men kører på thailandsk licens og optræder derfor også under det thailandske flag, når sæsonen trædes i gang.

I weekenden blev det desuden meldt ud, at Esteban Ocon, der altså efter alt at dømme overlader sit Force India-sæde til Lance Stroll, i stedet bliver reservekører hos Mercedes. Her skal han ifølge Toto Wolff holdes helt tæt på holdet, så han er klar, hvis der bliver brug for ham.

Du kan blive klogere på alle rokaderne nedenfor.

Vemodigt farvel til Kevin: - Vi er som far og søn

Midt i Haas-succes: Nu mister Kevin sin vigtigste kollega

Årets vildeste crash: Optur for Kevin og Haas

Kong Hamilton over dem alle: Her er karaktererne fra Abu Dhabis Grand Prix

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.