F1-kaos: Bilerne mangler

Forsinkede fragtfly til Brasilien betyder, at en række teams skal på overarbejde for at få biler på banen til weekendens grandprix

Torsdag ankom der stadig lastbiler til Interlagos med blandt motorerne til de fleste teams. Foto: Bryn Lennon/Getty Images
Torsdag ankom der stadig lastbiler til Interlagos med blandt motorerne til de fleste teams. Foto: Bryn Lennon/Getty Images

Sideløbende med racerløb i hele verden byder Formel 1 også på et lidt af et verdensmesterskab i logistik.

Grandprixer tre weekender i træk på tre forskellige kontinenter lyder godt for sportens ejere, når de skal have en pandemiramt kalender til at gå op, men det går ikke altid så nemt som planlagt og uden en ekstraordinær indsats fra de mere anonyme teammedlemmer.

Optakten til weekendens grandprix i Brasiliens Grand Prix i São Paulo er temmelig kaotisk.

Torsdag formiddag plejer holdene at have bygget bilerne og starte motorerne første gang, før de trilles til teknisk inspektion hos det internationale motorsportsforbund, FIA.

Men ikke denne gang!

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger mangler samtlige teams fragt, og flere har ingen biler holdene i garagerne. Hårdest ramt er Alfa Romeo, Ferrari, Haas og McLaren.

Problemet opstod, da tre af F1's syv 747-fragtfly, som transporterer blandt andet bilerne, grundet vejret kom for sent af sted fra Mexico City og siden sad fast i Miami.

På papiret er det ikke den mest logiske rute, men en tungt læsset 747’er bruger for meget brændstof på at lette fra Mexicos Citys tynde luft til at kunne klare de 7500 km nonstop.

Flyene skulle have lettet mandag, men ankom først torsdag i Brasilien, hvorefter lastbiler skal kæmpe sig gennem Sydamerikas største bys håbløse trafik.

Normalt ville bilerne være bygget om torsdagen. Foto: Buda Mendes/Getty Images
Normalt ville bilerne være bygget om torsdagen. Foto: Buda Mendes/Getty Images
 

Her kan mekanikerne fra de hårdest pressede teams så se frem til at opgive nattesøvn for at blive klar til fredagens sessioner.

- Det hele er i Brasilien, men ikke på banen endnu, fortæller Haas-teamchef Günther Steiner først på eftermiddagen lokal tid.

- Gutterne er nødt til at tage natten i brug. Andet er der ikke at gøre. Alt med reglerne blev ændret i morges, så det er planen at fortsætte som programsat.

Udover at udsætte de tekniske eftersyn har man også måtte suspendere den sædvanlige ‘spærretid’, hvor der ikke må arbejdes på bilerne. Den er ellers sat i værk for at skåne mekanikerne for tidligere tiders 100+ timers arbejdsuger.

Holdene benytter både skibe og fly til fragt. Hos Haas manglede blandt andet motorerne og alt værktøj, så her har man ikke kunne gå i gang med at samle bilerne.

Tidsplanen presses yderligere af, at man for tredje gang i denne sæson forsøger sig med sprintkvalifikationen. Derfor køres kun en session før tidtagning fredag aften.

Formel 1-biler fragtes ikke, som var det et en Fiat Punto, men skilles ad i stumper og samles igen. 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.