F1-prygelknabe overrasker: Kan tage fusen på McLaren

Hondas udskældte motor er på niveau med Renaults ved årets udgang, mener Red Bulls særlige rådgiver Helmut Marko

Ind til videre har den nye Honda-motor fungeret upåklageligt for Toro Rosso. Foto: Jan Sommer
Ind til videre har den nye Honda-motor fungeret upåklageligt for Toro Rosso. Foto: Jan Sommer

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Fernando Alonso er ikke alene en af verdens bedste racerkørere, han er også eminent til at skifte til teams på forkerte tidspunkter. Hvilket de seneste 11 sæsoner er  bevis for.

Spanierens pres for at slippe af med Honda kan meget vel vise sig at være den forkerte beslutning for McLaren.

Efter tre håbløse sæsoner har japanerne tilsyneladende fundet takten.

Sammen med Haas var de vintertestens overraskelse. Motoren virkede både driftsikker, rimelig hurtigt, og angiveligt er Honda kun 15 hestekræfter fra Renault-motoren, som McLaren nu benytter. Med potentialet til at nå på omgangshøjde i løbet af 2018.

Det mener i hvert fald Red Bull-rådgiveren Helmut Marko.

- Hondas enhed er teknisk interessant. Motoren er meget let, og nu er driftsikkerheden der. De taler om fortsatte forbedringer af ydeevnen. Ved slutningen af året burde den være på niveau med Renault, siger han til Autosport.

Red Bulls B-team agerer prøveklud for førsteholdet, hvis aftale med Renault udløber efter denne sæson.

Fra 2019 kan Honda meget vel levere motorer til Red Bull Racing, som dermed ville blive et fabrikshold med alle dertilhørende fordele, ligesom det var McLarens hensigt til at begynde med.

- Vi har billet til første række til at se, hvordan deres produkt udvikler sig og præsterer sammen med Toro Rosso. I sidste ende handler det om ydelse. Vi vil have den bedst ydende motor bag i bilen, siger teamchef Christian Horner.

Se også: Rekord-kontrakt til superstjernen: Så ufattelig rig bliver han

Se også: Kæmpe cadeau fra de bedste: Kevins team bliver årets overraskelse

Deadline for den beslutning er allerede 15. maj, hvor det internationale motorsportsforbund FIA skal vide, hvilke teams de fire motorproducenter leverer til i det følgende år.

V6-hybridmotorerne benyttes i Formel 1 til og med 2020-sæsonen.

Fra 2021 er det planen at indføre en ny og billigere motortype, men de magtfulde nuværende producenter stritter imod. De endelige specifikationer for den skal falde på plads i løbet af 2018.

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet på årets F1-grid

Sport og Spil Den hvide Ferrari: Forstå Kevins 2018-racer

Forholdet til folkene på Haas-teamet er et af de områder, hvor Kevin Magnussen har haft størst påvirkning på sit team, fortæller Günther Steiner. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Haas-bossen afslører: Vi ser ikke Kevins sande jeg

Optimistisk Tom K: Derfor tror jeg på Kevin og Haas

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere