F1-rokaden fortsætter: Ung stjerne færdig på storhold

Kørerrokaden fortsætter i Formel 1-feltet med Stoffel Vandoornes exit hos McLaren en kendsgerning. 18-årige Lando Norris overtager sædet

Foto: Andre Penner/AP
Foto: Andre Penner/AP

Det er et af spørgsmålene, der har rejst sig, som Formel 1-sæsonen er gået over i efterårs-mode: Hvad sker der med Stoffel Vandoorne efter denne sæson?

Svaret er foreløbig, at han ikke er at finde hos McLaren-teamet.

Mandag bekræfter det engelske mandskab, at man ikke forlænger med belgieren.

Her fortæller administrerende direktør, Zak Brown, hvad der har været velkendt længe.

- Det er tydeligt, at vi ikke har kunnet give Stoffel de værktøjer, der kan vise hans sande talent, men igennem vores samarbejde har han vist sig som en fantastisk holdspiller, siger Brown.

Dermed ophører et langvarigt samarbejde, der har eksisteret, siden Vandoorne I 2013 blev en del af teamets Young Driver-program.

Året efter blev han testkører og vandt GP2-mesterskabet i 2015, mens 2016 foregik som reserve for Fernando Alonso, hvor han tilmed trådte til i Bahrain og scorede point i sin debut.

'Han er en flink fyr'
Det seneste halvandet år har han været kollega til Alonso og kørt 34 løb foreløbig.

Ejerskiftet hos Force India i august betyder med al sandsynlighed, at Lance Stroll tager turen fra Williams til teamet, der har fået farmand som rorgænger.

- Vi får at se, hvad min far gør. Han er en flink fyr, forhåbentligt vælger han mig, har Lance tidligere sagt.

Det sæde overtages af Robert Kubica, mens han skubber Esteban Ocon ud af Force India-sædet.

Det er kvalificeret gætværk og kan meget vel blive virkelighed i Singapore om små to uger.

Hos McLaren bliver blot 18-årige Lando Norris forfremmet fra test- og reservekører til et sæde og skal køre sammen med Carlos Sainz, der tidligere er bekræftet på teamet.

- At blive udnævnt som McLaren-kører er en drøm, der går i opfyldelse. Selv om jeg har været en del af holdet i noget tid, er det her et specielt øjeblik, siger Norris på holdets hjemmeside.

Ekstra Bladets vanlige chat med Jason Watt, der samler op på weekendens grandprix, er flyttet til tirsdag. Så saml alle jeres bedste spørgsmål til Formel 1-eksperten, der til den tid er klar til at analysere det dramatiske løb på Monza.

Der er kørerrokade på vej i Formel 1-feltet. Foto: All Over Formel 1 - 27. aug. 2018 - kl. 15:37 Arbejder intenst i kulissen: Kørerrokade lurer i F1

Se også: Renault i Haas-angreb: Teknisk krig i Formel 1-kulissen

Se også: Stor triumf til F1-håb: Lundgaard på mesterskabskurs

Florence Griffith-Joyner er fortsat 20 år efter sin død indehaver af verdensrekorderne på 100 m og 200 m (Foto: Sven Simon) Sport og Spil Sportsstjerner der døde alt for tidligt

19 kommentarer
Vis kommentarer