F1-stjerne anklaget for hykleri: - Jeg har solgt mit fly

Selv om man er Formel 1-stjerne, kan man godt advokere for en grønnere livstil, fastslår Lewis Hamilton

Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix

Lewis Hamilton måtte lægge ører og øjne til lidt af hvert oven på sit chokerende Instagram-opslag til sine over 13 millioner følgere.

Formel 1-stjernen lød som en mand, der var på nippet til at opgive både sin sport og livet i ren afmagt over planetens tilstand. Før han opfordrede alle til at blive veganere, ligesom han har været det selv siden 2017.

Hykler var et ord, som ofte blev anvendt om multimillionæren i de følgende dage.

Som den tidligere kollega Fernando Alonso sagde til spansk radio:

- Jeg ville aldrig offentliggøre en besked som Lewis’. Du kan ikke sende en besked ud en dag, og så den modsatte den efterfølgende. Vi ved alle, hvilken livsstil Lewis har, og at Formel 1-kørere flyver 200 gange om året. Så kan du ikke sige: Lad være med at spise kød, mener spanieren.  

I Mexico forsvarede Lewis Hamilton sin ret til at ytre sin holdning.

- Mange mennesker har meninger om, hvordan jeg bruger mine sociale medier, men i sidste ende er det min platform. Alle har en stemme, og det handler om, hvordan man bruger den, siger han.

'Der findes ikke et hurtigt fix'
- Personligt er det ikke det letteste, fordi ja, vi rejser jorden rundt og kører racerløb i Formel 1-biler, så vores CO2-aftryk er større end en almindelig borger, men det betyder ikke, at man skal afholde sig fra at tale om positive ændringer, siger han.

- Det er noget, jeg over tid er blevet mere opmærksom på. Det findes ikke et hurtigt fix.

Racerkøreren, som i denne weekend kan sikre sin sjette VM-titel, var ankommet til Mexico i noget bedre humør, end da han i sidste uge gik tastede løs på Instagram.

- Jeg sad og så en dokumentar, og det var bare trist at se de ting, som vi ikke er helt klar over. Det inspirerede mig til at ville gøre mere og prøve at nå nogle mennesker, som måske ikke ved, hvad der foregår. 

Foto: Luis Cortes/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Luis Cortes/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Fordi Lewis Hamilton er Formel 1’s uden sammenligning største jetsetter, er han nem at pege fingre af. Han kendt for at fare verden rundt i privatfly, ligesom hans sideprojekt er tøjdesign i samarbejde med Tommy Hilfiger; modeindustrien er heller ikke ligefrem klimadukse. 

Men han insisterer på at være i fuld gang med at ændre vaner. Fra øget genbrug til mindre forbrug af plastic og et mål om at være karbonneutral i sit private liv.

Kevin Magnussen - fra konfrimand til bad-boy. Foto Magiske Magnussen når utrolig milepæl

- Jeg solgte mit fly sidste år. Jeg prøver at flyve mindre og for det meste med rutefly, så det har også været en stor ændring i mine vaner. Jeg har også prøvet at undgå rejser, som ikke var nødvendige.

- Og så har jeg ændret min kost, hvilket er en drastisk forskel, siger Hamilton, der i to år har sværget til den plantebaserede filosofi.

Udover nu at køre elbil privat forsøger han også at påvirke sine samarbejdspartnere i en mere grøn retning. Bæredygtig tøjproduktion hos Tommy Hilfiger, men også hvordan Mercedes driver sit Formel 1-team. 

- Jeg elsker stadig racing og vil fortsætte med det. Hvis du kigger på vores sport, bruger vi en tredjedel mindre brændstof end tidligere, men Formel 1 kan gøre mere. De er ved at sætte en plan sammen, men jeg synes, at alle industrier skal presses, siger Hamilton.

Formel 1 - 24. okt. 2019 - kl. 23:37 Tæt på Haas-rolle

Se også: F1-team straffet - her er svaret

Lewis Hamilton fører Formel 1 foran holdkammeraten Valtteri Bottas. Foto: Kim Hong-Ji/Ritzau Scanpix Formel 1 - 16. okt. 2019 - kl. 11:27 F1-stjerne chokerer: - Har lyst til at opgive alt

Se også: Her er Formel 1-danskeren, du næppe har hørt om

97 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere