F1-stjerne i sorg: Datter død af overdosis

Den tidligere Formel 1-verdensmester Jody Scheckter har mistet sin 21-årige datter efter en overdosis

Jody Scheckter, der for få uger siden blev hyldet på Monza 40 år efter sit verdensmesterskab, har mistet sin 21-årige datter. Foto: Ritzau Scanpix
Jody Scheckter, der for få uger siden blev hyldet på Monza 40 år efter sit verdensmesterskab, har mistet sin 21-årige datter. Foto: Ritzau Scanpix

Jodu Scheckter og hans familie er i sorg.

Den tidligere verdensmester i Formel 1 har således mistet sin 21-årige datter Ila - ifølge familien selv efter en overdosis.

'Scheckter-familien er fuldstændig knust og helt ødelagt over at annoncere Ilas bortgang.'

'Ila blev for to år siden helt ud af det blå diagnosticeret med en hjernesvulst og undergik derfor en større hjernekirurgi.'

'De seneste måneder har hun udviklet epilepsi, der resulterede i ekstrem angst og frygt for anfald. Hun tabte kampen til sin afhængighed i forsøget på at dulme den angst og de følelser, der overvældede hende,' skriver Jody og Clare Scheckter i en erklæring, hvor de også forklarer, at Ila Scheckter til dagligt studerede psykologi på University of Westminster.

Ila Scheckter var næstyngste af sydafrikanske Jody Scheckters i alt seks børn. De to første, Toby og Tomas, er fra første ægteskab, og de fulgte senere i farens fodspor og blev racerkørere. Derefter blev Scheckter gift med Clare og flyttede til England, hvor de fik fire børn og i dag driver et økologisk landbrug.

Storebror Hugo og lillesøster Poppy minder deres afdøde søster:

For to uger siden lagde Tomas Scheckter et opslag op på Instagram, hvor Ila krammer sin nevø, Theo:

69-årige Jody Scheckter blev i 1979 verdensmester for Ferrari efter at have slået sin holdkammerat Gilles Villeneuve i en tæt mesterskabskamp, og han blev i starten af september hædret på Ferraris hjemmebane, Monza, i anledning af 40 års jubilæet for den sejr.

Familien Scheckter hyldede far Jody på Monza. Ila optræder to pladser til højre for Jody Scheckter.

Jody Scheckter hoppede om bord i sin gamle Ferrari, da han blev hyldet på Monza. Foto: Federico Basile/IPA/Ritzau Scanpix
Jody Scheckter hoppede om bord i sin gamle Ferrari, da han blev hyldet på Monza. Foto: Federico Basile/IPA/Ritzau Scanpix
 

Jody Scheckter var ni sæsoner i Formel 1, fra 1972-1980. Her optrådte han for McLaren, Tyrrell, Walter Wolf Racing og slutteligt Ferrari. Ud over sit verdensmesterskab i 1979 opnåede han en samlet andenplads i 1977 efter Niki Lauda og to tredjepladser i 1974 og i 1976.

Se også: Færdig efter 16 år: Nu skal Kevin hjælpe far

Se også: Ferrari under anklage: - Latterligt

Se også: Historisk nyhed i Formel 1