Mexicanske Sergio Perez var længe i spil til et sæde hos Kevin Magnussens forhenværende team, Renault, da kørerkabalen til denne sæson skulle lægges i Formel 1.
Men efter længere tids økonomisk tovtrækkeri blev Perez og Force India enige om at forlænge samarbejdet. I stedet blev det den tyske holdkammerat, Nico Hülkenberg, der indgik en aftale med det franske fabriksteam for 2017-sæsonen, hvilket overraskede den mexicanske racerkører.
- For at være helt ærlig, så blev jeg lamslået. Jeg vidste dog, at Nico var højt på deres liste, og hvis jeg ikke skrev kontrakt med Renault, så ville de kigge nærmere på ham. De får en fantastisk racerkører, men kun tiden vil vise, hvem der tog den rette beslutning, siger Sergio Perez til autosport.com.
Sergio Perez og Nico Hülkenberg blev holdkammerater i 2014, da Force India i sin tid ansatte duoen til at erstatte Adrian Sutil og Paul di Resta. Inden da havde Hülkenberg også haft en sæson som testkører hos teamet.
Selv om Perez er ked af at miste sin mangeårige holdkammerat, så forstår han tyskerens behov for nye udfordringer.
- Vi brugte tre år på at arbejde sammen, og tiden er gået hurtigt. Vi har lært meget af hinanden, men det var på tide med en ny udfordring for Nico. Nico havde været længere hos Force India end jeg, så han følte sikkert et behov for at arbejde sammen med nye folk.
Kæmpe Kevin-interview: Sådan bedømmer jeg min sæson
Voldsomt Renault-angreb på Kevin preller af på Haas
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.