F1-stjerne lurer på på nyt eventyr

Nico Hülkenberg kører rookietest for Arrow McLaren og overvejer en fremtid i USA

Nico Hülkenberg er ofte i paddocken som reserve for Aston Martin. Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix
Nico Hülkenberg er ofte i paddocken som reserve for Aston Martin. Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix
Følg Formel 1

En af Christian Lundgaard indlysende og erklærede målsætninger, når den 20-årige danske racerkører næste sæson tager hul på sin første sæson i Indycar, bliver rookie-mesterskabet.

Umiddelbart lignede det en duel mellem østjyden og Ferraris talentfulde brite Callum Ilott, men de får muligvis følge af en prominent og erfaren herre.

Kevin Magnussens yndlingsrival Nico Hülkenberg er på tale til den tredje bil, som Arrow McLaren vil indsætte i dele af 2022-sæsonen.

Tyskeren blev efter 2019-sæsonen vist døren hos Renault.

I fjor vikarierede han to gange for Racing Point, da først Sergio Pérez og siden Lance Stroll testede positiv for corona, før han i denne sæson blev fast reserve for teamet, som nu er blevet grønt og har skiftet navn til Aston Martin.

I 2020 kørte Hülkenberg to løb for Racing Point. Foto: Andy Hone/Racing Point
I 2020 kørte Hülkenberg to løb for Racing Point. Foto: Andy Hone/Racing Point
 

Mandag kørte han en rookie-test for Arrow McLaren på Barber Motorsports Park i Alabama, hvor også Christian Lundgaard kørte sin første test for RLL Racing.

- Jeg er superspændt og føler stadig, at jeg har et par gode omgange i min højre fod. Jeg har set de sidste løb, og mit hjerte er i formel-biler, siger 34-årige Hülkenberg til Autosport.

Han deltog i 182 grandprixer, scorede en enkelt pole-position, men nåede aldrig podiet. ‘Hulken’ vandt GP2-klassen i 2009, men har siden da kun sprøjtet med champagne på natklubber og i 2015, da han kørte sportsvogne for Porsche og var med til at vinde Le Mans.

- Tydeligvis kommer F1 ikke til at ske, så du leder efter det bedste alternativ, og Indycar er bestemt interessant, siger han.

Kevin Magnussens mangeårige rival stoppede hos Renault i december 2019 efter sæsonfinalen i Abu Dhabi. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussens mangeårige rival stoppede hos Renault i december 2019 efter sæsonfinalen i Abu Dhabi. Foto: Jan Sommer
 

Aston Martin-reserven er ikke videre imponeret over, hvad der er sket i Formel 1 på kørersiden den seneste tid. 

- Nogle teams har tvivlsom smag eller beslutningsproces. Generelt er det en interessant situation i Formel 1 i øjeblikket. Jeg føler, at top ti eller måske top 12 af kørerne; de er af virkelig høj kvalitet, topkørere, men den anden halvdel er ikke så gode som tidligere.

Romain Grosjean tog turen over Atlanten med succes. Efter en sæson hos et af Indycars mindre team er franskmanden nu avanceret og kører i 2022 for Andretti, som er et af de bedste hold.

Men den 16 måneder ældre tidligere rival er ikke forbilledet.

- Nej, ikke rigtigt. Det er ikke Romain, det er bare min lyst til at køre formel-biler på det højeste niveau, som er muligt for mig.

LÆS OGSÅ: Gylden chance: Millionsats bag Indycar-eventyr

Tidligere har Arrow McLaren også haft en føler ude til Kevin Magnussen. Udgangspunktet for de fleste Indycar-teams er imidlertid, at man medbringer sponsorer til sin første sæson, eller hvis man er tilpas etableret, så binder man sig til to-tre sæsoner.

- Jeg kører testen, og efter det ved jeg tydeligvis mere. Og så sætter vi os ned og taler om det, siger Hülkenberg.

Umiddelbart efter gav den kun et svar om, at fysikken var lidt rusten.

- Jeg er nødt til at ramme et træningslokale. De biler monstre, sagde han. 

Arrow McLarens mexicanske stjerne Pato O'Ward skal også teste senere på året - for McLaren efter Abu Dhabis Grand Prix i Formel 1. Det er dog fortsat uhyre sjældent, at de to serie udveksler kørere, hvor det er Indycar, som udløser plads i Formel 1 og ikke den anden vej rundt.

Bliv klar til sæsonen: 21 ting, du bør vide om Indycar

Lundgaard afviser farvel til F1: 'Drømmen vil aldrig forsvinde'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby