F1-stjerne ophidset: Hvorfor siger du det?

Nico Hülkenberg var ikke enig i, at det var en skuffelse, at begge Renault-racere endte udenfor top 10

Jason Watt kigger nærmere på banen i Melbourne. Producer: Martin Lorentsen

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Det er vist ikke nogen hemmelighed, at Nico Hülkenberg har temperament og sommetider mister kasketten. Spørg blot Kevin Magnussen, der selv måtte sætte ham på plads, da tyskeren afbrød et interview.

Nu er Hulken på den igen, for efter lørdagens kvalifikation ventede de irriterende spørgsmål fra journalisterne, der gerne ville vide, hvordan fabriksholdet kunne glippe Q3, mens opkomlingen Lando Norris med en Renault-motor i McLaren-raceren kørte ind på en flot ottendeplads.

Franske Canal+ spurgte ham, om der ikke var mere i bilen, siden både ham og Daniel Ricciardo kørte så ens tider.

- Og han får det maksimale ud af bilen eller hvad?, replicerede tyskeren, som er sat gevaldigt under pres efter australierens ankomst til teamet.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Hernæst kaldte reporteren det en lille skuffelse, og så fik han også svar på den del.

- Jeg kan ikke se, hvorfor det er en skuffelse. Hvorfor siger du det? Jeg synes ikke, det er skuffende. Jeg synes, vi har haft en positiv weekend.

Sådan lød beskeden fra manden, der sidste år blev den mest succesrige kører, når man ser bort fra top-holdene ...

Hülkenberg forklarede, at han havde problemer med noget trafik, og så måtte han også afbryde sin sidste omgang på grund af et teknisk problem. På radioen kunne man høre hans frustration, da han blev kaldt ind.

- Laver du sjov?

Han erkendte i et møde med den skrivende presse, at det var frustrerende at måtte opgive på det tidspunkt. Og han gik så også ind i debatten om forventningerne til holdet.

- Jeg synes ikke, man kan forvente det (At de som fabriksteam sætter de andre midterhold på plads, red.) fra start.

- Det var ikke realistisk efter testdagene.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Kevin Magnussen og Haas-teamet står foran en særdeles spændende sæson. Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix Formel 1 - 15. mar. 2019 - kl. 21:41 Jason Watt ikke i tvivl: - Det bliver vildt

Charlie Whiting (i den hvide skjorte) inspicerer sving 9, hvor Red Bulls Pierre Gasly kørte galt under testen i Barcelona. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 14. mar. 2019 - kl. 15:35 Formel 1-stjerner i chok: - Han var kørernes mand

Ricciardo tog det med et smil
Daniel Ricciardo var heller ikke tilfreds efter sin første kval som Renault-kører.

- Jeg bebrejder mig selv for den missede Q3.

- Det er altid smertefuldt, når man ved, man ikke har fået 100% ud af det, men fjerner man fokus fra positionen, så var det egentlig positivt nok for mig personligt, siger han.

Med den missede Q3 får han mulighed for selv at vælge sine startdæk, og han blev spurgt om fordelene ved det.

- Det havde jeg slet ikke tænkt på. Det må være lang tid, siden jeg ikke var i Q3, siger Ricciardo med et stort grin.

Velkommen til verden uden for et top-team, Daniel.

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil - Jeg vinder sgu nok det her

Ferrari kan sidde tilbage med et tomt sæde i 2020. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Karriere-knusere, rookies og Magnussen-duel

Kevin Magnussen og Haas bør igen have chancen for at levere nogle store resultater - i hvert fald først på sæsonen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet på årets grid

99 kommentarer
Vis kommentarer