Annonce:
Annonce:

F1-stjerne stikker hånden i hvepserede: Forbyd fri fart

- En no-brainer, kalder Sebastian Vettel de tyske tanker om at indføre fartbegrænsninger overalt på Autobahn

Sebastian Vettel er i senere år sprunget ud med en klimaaktivist.
Annonce:
Følg Formel 1

Normalt udtaler sportsstjerner sig ikke om politik, men den firedobbelte Formel 1-verdensmester Sebastian Vettel er en af undtagelserne, der bekræfter reglen.

Tyskeren har sine holdninger, deler dem gerne og det indledende pressemøde før Tyrkiets Grand Prix var ingen undtagelse.

Fans af fart og de dele af den tyske Autobahn uden hastighedsbegrænsning vil imidlertid ikke bryde sig om, hvad den 34-årige tysker mener.

Som fremført af det tyske socialdemokrati under det nylige valg går Vettel - trods sine evner ved høj fart - ind for at forbyde den frie fart på tyske motorveje, så man kun må køre med speederen i bund på racerbaner.

Annonce:

- Det er en måde at spare op til to ton CO2, når det gælder udledninger. Endnu vigtigere gør det vejene lidt sikrere. Der sker ulykker i Tyskland, fordi vi ikke har en hastighedsbegrænsning. Hvis det redder bare en enkelt person fra en ulykke eller en enkelt persons liv, er det for mig en ‘no-brainer’, siger han. 

- Ofte bliver det forvekslet med frihed, at vi ikke har en øvre grænse i Tyskland. Helt ærligt har jeg ingen følelse af ikke at være fri, når jeg kommer til Tyrkiet, Storbritannien, USA eller et hvert andet land, hvor der er hastighedsbegrænsninger, siger Vettel.

Sebastian Vettel er begyndt at tage cyklen, når han kan. Foto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix
Sebastian Vettel er begyndt at tage cyklen, når han kan. Foto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix
 

- Det er bare noget, vi er blevet vant til, og noget som formentlig forsvinder i fremtiden, hvilket jeg ikke har noget problem med.

Sebastian Vettel har aldrig lagt skjul på, at han støttede Angela Merkel, Tysklands kansler gennem 16 år. Til seneste valg stemte han imidlertid ifølge Auto Motor und Sport på De Grønne, som med et rekordvalg på næsten 15 procent af stemmerne har kurs mod regeringen.

- Jeg er ikke skuffet med resultatet. Jeg forventer, at den kommende regering endelig handler og ikke kun taler, når det gælder social uretfærdighed og klimakrisen.

Annonce:

- Vi er et rigt land. Vi kunne bruge vores ressourcer til at tage et skidt ind i en bedre fremtid. Og så inspirere andre lande, siger han.

Han kører også næste år for Aston Martin. Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Han kører også næste år for Aston Martin. Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
 

Politisk har Sebastian Vettel ændret standpunkt i senere år. Selv om han fortsat kører Formel 1, er han ikke længere fortaler for gamle skrigende V10- og V12-motorerne og promoverer en grøn dagsorden.

Da han efter Storbritanniens Grand Prix hjalp med at samle skrald, var det ikke kun for billedernes skyld.

På mange områder har familiefaderen med tre børn ændret livsstil.

Før denne sæson solgte han en række af sine supersportsvogne, og hjemme i Schweiz kører familien kun i elbiler. Han rejser mere med tog og ses ofte på cykel på ind til racerbanen.

I Østrig byggede han bistader sammen med lokale børn og var i praktik på en økologisk gård, mens Formel 1 holdt coronapause i 2020.

LÆS OGSÅ: Kæmpe bet for Hamilton: VM-bejler straffet

Annonce:

Under besøget i Ungarn bar han mange versioner af regnbueflaget for at protestere mod menneskerettighederne under Viktor Orbán. Og på Zandvoort støttede han demonstrationen fra klimaaktivisterne Extinction Rebellion.

På gridden i Ungarn, hvor styret ser rødt, når de ser en regnbue. Foto: James Gasperotti/Ritzau Scanpix
På gridden i Ungarn, hvor styret ser rødt, når de ser en regnbue. Foto: James Gasperotti/Ritzau Scanpix
 

Tyskeren erkender, at man kan kalde ham en hykler, når han taler for miljøet og stadig kører Formel 1, men hans tankegang er, at alle bør gøre sit for at finde løsninger, så det fortsat er muligt eksempelvis at køre racerløb.

På andre områder er han meget gammelsdags. Han er den eneste Formel 1-kører uden nogen tilstedeværelse på sociale medier.

En ung Kiesa fortæller om Tyrkiets vildeste sving: 'Dit hoved vejer 50 kilo - man kører igennem med én hånd'

Her kan du læse mere, om det nærmeste døde løb mellem Lewis Hamilton og Max Verstappen, og hvad der gør 2021-sæsonen så særlig.

Amerikansk Indycar bliver meget interessant for danskere næste år - LÆS HER HVORFOR.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: