F1-stjernerne er splittede: 'Det er jo ligegyldigt'

Der er delte meninger blandt kørerne om den nye sikkerhedsbøjle på Formel 1-bilerne

Sebastian Vettel på vej mod sejr i Australien bag den nye sikkerhedsbøjle. Foto: AP Photo/Asanka Brendon Ratnayake
Sebastian Vettel på vej mod sejr i Australien bag den nye sikkerhedsbøjle. Foto: AP Photo/Asanka Brendon Ratnayake

Den nye sikkerhedsbøjle på Formel 1-racerne, som går under navnet halo, har efter sæsonens første Grand Prix i Australien på ny skabt debat blandt kørerne.

Bøjlen, der er monteret på bilerne for at give bedre hovedbeskyttelse, har i hvert fald flere kritikere, der ikke er forstummet efter sidste weekend i Melbourne.

Blandt de kritikere er engelske Lewis Hamilton, der mener, at haloen blokerer for fansenes udsyn til kørerne, således det er svært at skelne mellem, hvem der sidder i bilerne.

Briten er også en af de kørere, der går højest op i designet på sin hjelm, men nu overvejer Hamilton at droppe udsmykningen.

- Det er stort set ligegyldigt om vi maler hjelmene nu, så det kommer jeg næppe til at gøre meget ved fra nu af. Det sparer vægt. Jeg har ikke noget forslag til forbedring, men jeg er sikker på, de finder på noget, siger Lewis Hamilton til crash.net.

Lewis Hamilton bag sin halo ved testkørslen i Barcelona. Foto: TV3 Sport
Lewis Hamilton bag sin halo ved testkørslen i Barcelona. Foto: TV3 Sport
 

Kevin Magnussen har tidligere ikke lagt skjul på, at han heller ikke er den største fan af haloen.

'Akavet' og 'grim' var de to første ord, der faldt den danske Haas-kører ind, da talen inden sæsonåbningen faldt på den nye sikkerhedsbøjle.

Se også: Nyt tiltag deler kørerne: Kevin er den største kritiker

Danskeren har, ligesom Lewis Hamilton, forsøgt at sætte sig i Formel 1-fansenes sted, og her ser Magnussen endnu et problem med haloen.

- Der er helt klart problemer med at identificere køreren, siger han til Autosport.

Kevin Magnussen under grand prixet i Melbourne. Foto: AP Photo/Rick Rycroft
Kevin Magnussen under grand prixet i Melbourne. Foto: AP Photo/Rick Rycroft

Der var dog også positive tilkendegivelser om den nye F1-opfindelse efter Australiens Grand Prix.

Ferraris Kimi Raikkonen mener ligefrem, at sikkerhedsbøjlen var en stor hjælp.

-  Den forstyrrede på intet tidspunkt, og jeg synes faktisk, den var behjælpelig på grund af solen. Når solen stod i den rette højde, blokerede halonen for solskin i øjnene, siger finnen til ESPN.

Så ruller Formel 1-cirkusset igen. Jason Watt og Jonas Hüttel guider dig igennem med en times tv. Sport og Spil Værsgo Formel 1-fans: En times tv om den hyper-spændende sæson

Raikkonens holdkammerat, den sejrende Sebastian Vettel, mener også, sikkerhedsbøjlen gjorde, hvad den er sat på for. Tyskeren har endda et forslag til at komme baldnt andre Hamiltons og Magnussens kritik til livs.

- Den var rar at have på, og det er langt mere sikkert for kørerne. Det kan godt være, folk ikke kan lide, hvordan haloen ser ud, men den gør altså en forskel for vi kørere.

- På paradeomgangen var den lidt generende, fordi man ikke kunne se tilskuerne ordentligt, ligesom de har problemer med at se os. Derfor kunne det være en idé at lave et personligt design af haloen. Vi kan ikke placere den anderledes på bilen, for så mister den sin effekt. Men det kunne være en idé for hver enkelt kører at designe sin halo personligt, så vi bliver nemmere at genkende, siger Sebastian Vettel.

Formel 1-feltet ruller næste gang ud i Bahrain fra 6.-8. april.

Fakta: Ekstra beskyttelse af cockpittet

Formel 1-kommissionen har stemt for det såkaldte halo-koncept, som skal beskytte køreren mod flyvende objekter. Det er netop indført til 2018-sæsonen.

Holdene kan selv lave små aerodynamiske tilføjelser til haloen – Haas har blandt andet små takker på.

Inklusiv montering vejer sikkerhedsbøjlen omkring 14 kg.

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean har overrasket positivt. Foto: Asanka Brendon Ratnayake/AP Sport og Spil Katten ude af sækken: Hvad Haas' superdag egentlig betyder

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins nye Dubai-liv: Jeg savner Elsa helt vildt

Se også: Aldrig set før: Kevin-hyldest i helt nyt Formel 1-format

Se også: Kæmpe ballade efter Haas-mirakler: Nu svarer Kevins boss igen

Se også: Kevin og Romain efter Ferrari-kritik: Knyt sylten, Alonso

41 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere