ABU DHABI (Ekstra Bladet): Det er et rigtigt eventyr i en sport, hvor en anden chance er sjælden. Otte år efter rallyulykken, som umiddelbart kostede Formel 1-karrieren og dele af førligheden, vender Robert Kubica tilbage til Formel 1.
Den snart 34-årige polak bliver næste år teamkammerat med Mercedes’ stortalent George Russell hos Williams.
Teamet præsenterede den ikke særligt velbevarede hemmelighed torsdag før sæsonfinalen i Abu Dhabi.
Dermed blev det også et nej til en tredjekører-rolle hos Ferrari, som ville indebære masser af simulatorarbejde for det italienske topteam, som han allerede havde en underskrevet forhåndsaftale med, da han kørte galt i vinterpausen 2011.
Inklusiv potentielt testsessioner hos Haas; i hvert fald var Kubica forbi teamchef Günther Steiner under forhandlingerne med Ferrari.
Ingen tvivl hersker om Kubicas talent; ej heller om evnerne i simulatoren, men det store spørgsmål vil hele næste år være, hvorvidt han stadig er god nok ude på racerbanen.
Hans højre arm er skadet og kan ikke bevæges lige så frit som rivalernes i en sport, hvor tiende- og tusindedele af et sekunder gør forskellen.
Renault testede ham i 2017 og vendte tomlen ned. Det samme gjorde Williams i fjor, da Sergej Sirotkin viste sig at være hurtigere under den afsluttende test.
I mellemtiden har polakken både under fri træning og ikke mindst i simulator været hurtigere end dette års Williams-duo, Lance Stroll og Sergej Sirotkin.
Polske sponsorer skulle samtidigt have fundet 100 millioner kroner frem i støtte til det bemærkelsesværdige comeback.
Samtidigt skulle der også et findes et økonomisk kompromis med forsikringsselskabet, som allerede havde udbetalt erstatning for den mistede arbejdsevne, som efter polakkens ihærdige indsats ikke var mistet alligevel.
Efter kontroversiel kommentar: Hamilton i opsigtsvækkende forsvar
Hold stien ren: Kevins absurde hovedpine før sæsonfinalen
Efter skræksæson: Falleret F1-kæmpe hyrer stortalent
I George Russel får Robert Kubica en yderst kompetent og sulten ung teamkammerat. Og udfordringer nok med et Williams-team, som er i færd med at afslutte sin dårligeste sæson nogensinde.
Så der er ingen garanti for, at comebacket også slutter som i et eventyr ...
Ansættelsen betyder også, at Esteban Ocon bænkes til 2019-sæsonen. Eneste team med en tilbageværende plads er Toro Rosso, og det går til en Red Bull-kører.
Hvor dybt falder de? F1-giganter på afveje
Debriefing fra Brasilien: Haas-teamet bør frikendes
Fem milliardær-sønners F1-fordel: Ingen kvaler - far betaler