F1-teams i problemer: - Smertefuldt

Det så ikke for kønt ud under træning, men da samtlige teams har problemer med dækslid, vil Kevin Magnussen ikke afskrive sine chancer i Mexico på forhånd

Bliv klogere på Autódromo Hermanos Rodríguez, hvor der køres Formel 1-grandprix denne weekend.

MEXICO CITY (Ekstra Bladet): På forhånd var Haas-teamet indstillet på, at turen til Mexicos Citys tynde luft ville blive en barsk omgang. Selv sidste år med en hurtig bil, havde de store problemer her.

Kun Kevin Magnussens ottendeplads i 2017 skiller sig ud i teamets resultater på denne bane, og den kom ud af den blå luft, efter Haas-duoen havde kvalificeret sig allerbagerst.

Tiderne i anden træning tyder på, at det bliver en kamp med Alfa Romeo om at komme videre fra Q1. I løbstrim med fuld tank så det heller ikke overbevisende ud.

Alligevel afskriver Kevin Magnussen på ingen måde et resultat på forhånd. 

- Vi havde god fart i lige linje. Hvis vi finder lidt fart, kan vi kæmpe, overhale eller forsvare, så det er positivt. Midterfeltet er tæt igen, så vi skal ‘kun’ finde fire tiendedele eller deromkring. Vi er ikke HELT faret vild, sagde danskeren, da Ekstra Bladet talte med ham i Mexico.

Der køres med maksimal downforce rundt på banen i 2200 meters højde - samme indstillinger på bagvingen som i Monaco - og alligevel producerer bilerne mindre greb, end de gør på Monza, hvor topfart er alt og downforce mindre vigtigt.

Ferrari-motoren kommer til sin ret her, og fabriksholdet blev målt til 358,8 km/t. på langsiden. Haas var næsthurtigste team under anden træning med 353,1 km/t.

Løbet kan blive kaotisk med masser af pitstop, fordi dækkene ikke holder længe her. Foto: Haas F1 Team
Løbet kan blive kaotisk med masser af pitstop, fordi dækkene ikke holder længe her. Foto: Haas F1 Team
 

Når Kevin Magnussen ikke vil afskrive løbet på forhånd, hænger det sammen med, at samtlige teams kæmper med ‘graining’, hvor dækkets overflade går i stykker og reducerer grebet. Det kan give muligheder.

- Jeg tror ikke, det bliver en et-stopper. Måske heller ikke en to-stopper. Løbet kan blive spændende, håber danskeren.

Teamkammeraten Romain Grosjean kørte rundt som en anden bedstemor - hans egne ord - for at passe på dækkene og lige lidt hjalp det.

Kevin Magnussen - fra konfrimand til bad-boy. Foto Magiske Magnussen når utrolig milepæl

- På en enkelt omgang er farten okay, men det er en anden historie i løbstrim. Sliddet på dækkene er enormt. Vi prøver at passe på og ikke ødelægge dem, men intet virker, siger franskmanden.

På Ekstra Bladets forespørgsel fandt han plusser:

- Vi nåede hele vores program, og bilen er driftsikker. Kølingen, vi medbragte til Mexico, fungerer godt, så der er positiver. Men ser du på ren performance er det smertefuldt.

I Mexico runder Kevin Magnussen en milepæl, når han stiller op i sit 100. Formel 1-grandprix. Sammen med Ekstra Bladet mindes Formel 1-køreren nogle af sine bedste (og værste) stunder. LÆS MED HER (+)

Se også: Her er Formel 1-danskeren, du næppe har hørt om

Se også: Gylden chance til dansk F1-håb

Se også: F1-stjerne anklaget for hykleri: - Jeg har solgt mit fly

Foto: BEHROUZ MEHRI/AFP/Ritzau Scanpix Formel 1 - 25. okt. 2019 - kl. 10:19 Skrækscenarie for Haas

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere