F1-topchef til København: Her er planen

Administrerende direktør for Formel 1 Chase Carey mødes med overborgmester Frank Jensen og erhvervsminister Brian Mikkelsen, når han 10. januar gæster København for at fortsætte forhandlingerne om et dansk grandprix fra 2020

Formel 1 til København. Hvordan er chancerne?

Skal der køres Formel 1 i Københavns gader fra 2020 og minimum fem år frem? Forhandlingerne bliver mere konkrete, og en reel beslutning rykker nærmere.

10. januar kommer den øverste chef for Formel 1's ejere Chase Carey alene til København. Dels for at afklare vigtige detaljer i en eventuel kontrakt med initiativtagerne Helge Sander og Lars Seier Christensen og dels for at møde relevante toppolitikere.

- Programmet er klappet af, fortæller Helge Sander til Ekstra Bladet.

Chase Carey både starter og slutter sin dag på luksushotellet D'Angleterre, som også var scenen, da projektet sidst i november blev præsenteret for danske interessenter.

Den magtfulde mand afløser for den tidligere F1-zar Bernie Ecclestone holder frokostmøde med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), hvorefter turen går til Københavns Rådhus; her venter overborgmester Frank Jensen (S).

Lars Seier Christensen var for nyligt i London for at holde møde med Chase Carey. Nu kommer Formel 1's mest berømte overskæg til København. Foto: Jan Sommer
Lars Seier Christensen var for nyligt i London for at holde møde med Chase Carey. Nu kommer Formel 1's mest berømte overskæg til København. Foto: Jan Sommer
 

Sidst på eftermiddagen besøger Chase Carey Dansk Erhvervs hovedsæde i Christian IV's gamle børs, som ligger ved siden af Christiansborg.

- Vi har fået tilsagn fra Dansk Erhverv om at kunne låne Børsen til brug for VIP'er, FIA (det internationale motorsportsforbund) og FOM (F1's kommercielle gren). Så Chase skal godkende sit kontor, siger Helge Sander.

Som den tidligere forskningsminister forklarer, forsøger initiativtagerne en 'jysk tilgang til projektet'. Hvor eksempelvis gadeløbet i Aserbajdsjans hovedstad Baku måtte betale 20 millioner kroner for at leje et luksushotel til VIP'er og pressecenter, prøver man at slippe langt billigere omkring det i København. Eksempelvis ved at låne.

Penge og procenter bliver også teamet, når Chase Carey sætter sig i enerum med Helge Sander og Lars Seier Christensen før en afsluttende middag. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger forventes et dansk grandprix at koste et sted mellem 300 og 500 millioner kroner, som skal finansieres af tilskuer-indtægter, sponsorater og offentlige midler.

Der er tale om en reel forhandlingsrunde, idet Formel 1's ejere kræver procentdele i sideaktiviteter under grandprixet.

- Vi er ikke klar til at blive enige endnu, konstaterer Helge Sander.

Et dansk Formel 1-grandprix rykker nærmere, men Helge Sander understreger, at der er langt, før projektet ser ternet flag. Foto: Stine Tisvilde
Et dansk Formel 1-grandprix rykker nærmere, men Helge Sander understreger, at der er langt, før projektet ser ternet flag. Foto: Stine Tisvilde
 

Men han har brug for at blive så konkret som mulig i det endelige forslag, som Københavns Borgerrepræsentation og regeringen skal tage stilling til, og som han håber at have klar senest 1. februar.

- Eksempelvis. Hvis vi ville have et cykelløb på banen onsdag aften, vil de have 15 procent af indtægterne. De vil også have en del af en hovedsponsor, og den må ikke kollidere med deres egne.

Men som i alle store kontrakter er sådanne satser er til forhandling.

- Mange bække små betyder hurtigt 10-20 millioner, siger Helge Sander.

Formel 1 er klar til et dansk grandprix. Ejerne kræver blot et bindende svar senest 1. august 2018. Et ja, og Danmarks Grand Prix er på kalenderen fra 2020.

 Mange er skeptiske over den larm et Formel 1-løb i København ville medføre. Her afprøver Ekstra Bladet hvor højt lydniveauet formentlig ville være.

 

Formel 1 Frank Jensen: Hellere Tour-start end Formel 1 i København

Der har været kørt Formel 1 i Singapores gader siden 2008, og byens forlængede sin aftale denne weekend foreløbigt til og med 2021. Foto: imago/HochZwei/All Over Press Formel 1 F1 i Danmark nærmer sig: Vi bestemmer selv

Formel 1 Årets F1-hjerneblødning: 'Så uhørt som noget kan være'

Der arbejdes på højtryk på F1-holdenes fabrikker, men fra den afsluttende test i Abi Dhabi til vintertest i Barcelona, må racerne ikke slippes løs. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kamikaze-tips før F1-start: Her er holdenes 2018-form

Formel 1-studie før 2018-sæsonen:

30 kommentarer
Vis kommentarer