James Hunt var en gudsbenådet racerkører, men hans eftermæle er i den grad også præget af livet uden for racerbanen.
Rygterne siger, at den britiske superstjerne havde sex med over 5000 kvinder, skriver The Sun.
Heriblandt skulle der være 35 stewardesser, som han var sammen med under Formel 1-sæsonen i 1976, hvor han senere vandt mesterskabet.
Desuden skulle James Hunt have været en flittig bruger af kokain, når han var til fester - som der ikke var for lidt af.
Nu står hans søn, Freddie Hunt, frem og sætter ord på nogle af de mange historier, der har cirkuleret om hans far.
- Jeg kan ikke svare på, hvor mange kvinder han har været sammen med. Men jeg ved, at min far ikke var en junkie, siger han til The Times.
- Han kunne godt lide at slå sig løs til fester. Han tog kokain, men han var ikke et 'coke-hoved', siger han.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Freddie Hunt bekræfter desuden episoden med de 35 stewardesser.
- De kunne finde på at komme til hans hotel og gøre et stop, inden de skulle med flyet næste dag. Der var en ny hver aften, siger han til Mirror.
James Hunt døde af et hjertetilfælde i 1993 bare 45 år gammel.
Han var i en årrække gift med Suzy Miller, der var en kendt model, skuespiller og danser, inden de blev skilt.
Senere giftede hans sig med Sarah Lomax, som han fik børnene Tom og Freddie sammen med.
Også de gik fra hinanden, og Hunt forelskede sig i Helen Dyson.
Han friede til Helen Dyson i 1993, men dagen efter gik han på tragisk vis bort.