Færdig efter 16 år: Nu skal Kevin hjælpe far

Jan Magnussen får hjælp af sin søn i bestræbelserne på at finde et nyt sæde efter bruddet med Corvette

Jan Magnussen her med sønnen Kevin på Monza - nu skal sønnens kontakter hjælpe far-Jan til et nyt sæde. Foto: Jan Sommer
Jan Magnussen her med sønnen Kevin på Monza - nu skal sønnens kontakter hjælpe far-Jan til et nyt sæde. Foto: Jan Sommer

Formel 1-køreren Kevin Magnussen hjælper sin far, Jan Magnussen, med at finde et nyt job i motorsportsverdenen, efter at Jan Magnussen ved årsskiftet takker af hos Corvette Racing og General Motors efter 16 år i folden.

Det siger Jan Magnussen til TV2 Sport.

- Jeg har også brugt Kevin til at få talt ud om situationen, og hvilken retning jeg så skal tage, og hvilke muligheder der er. Han hjælper mig, så godt han kan. Hans kontakter er i Formel 1, og jeg tror altså ikke, jeg får et Formel 1-sæde.

- Jeg bruger alle de værktøjer, jeg har, og Kevin hjælper mig, så meget som han overhovedet kan, med folk man kan tale med og kontakter. Hvis han kender til nogle situationer, som jeg ikke gør, da jeg jo ikke har haft brug for at kigge, så fortæller han mig det, siger Jan Magnussen.

Artiklen fortsætter under billederne

Kevin Magnussen skal nu hjælpe sin far med at finde et sæde. Foto: Jan Sommer/Polfoto
Kevin Magnussen skal nu hjælpe sin far med at finde et sæde. Foto: Jan Sommer/Polfoto

Bruddet mellem Magnussen og Corvette blev meldt ud fredag, men danskeren fortæller til TV2 Sport, at han har vidst det i halvanden måned.

46-årige Magnussen understregede fredag i en pressemeddelelse, at han stadig har en stor sult efter at køre racerløb på højt niveau.

- Jeg er 46 år, og jeg føler mig bestemt ikke færdig. Jeg elsker at køre ræs, og jeg er stadig sulten efter sejre og mesterskaber. Men hvis jeg skal nå at prøve nye udfordringer, skal det ske nu. Og jeg har en klar forventning om at stille op for et nyt team i 2020, lød det fredag fra Jan Magnussen.

Se også: Har det forkerte pas: Slut for Jan Magnussen

Se også: Ferrari-kontroverser står i kø: Farligt luksusproblem

Tom Kristensen har sidste arbejdsdag bag rattet, når han 30. november kører 6-timersløbet i São Paulo. (Foto: Linda Johansen) Sport og Spil Her er jeres varme farvel og tak til Tom K.

50 kommentarer
Vis kommentarer