Fandt først ud af det i Danmark

Haas-teamet arbejder for at få ændret den regel, som degraderede Kevin Magnussen fra niende- til tiendepladsen i Ungarn

Trods straffen var Kevin Magnussen glad for, at Haas-teamet gamblede i Ungarn. Eller var det ikke blevet til point. Video: Reuters

Hverken Kevin Magnussen, Romain Grosjean eller Günther Steiner fortryder beslutningen om at pitte efter formationsomgangen til Ungarns Grand Prix. Heller ikke selv om det kostede en ti sekunders straf til begge Haas-kørere.

Uden satset om i sidste øjeblik at gå fra regndæk til slicks, ingen top ti-placering og point.

Til gengæld er tolkningen af, hvor lidt kørere og ingeniører må tale om før løbets start gået for vidt, mener det lille team. Ellers bliver Formel 1 for revisorer, som teamchef Günther Steiner konstaterer.

Tidsstraffe kan ikke ankes, men Magnussen og co. håber, at reglerne i fremtiden bliver præciseret og ændret.

- Jeg synes helt sikkert, det vil være godt at kigge på, for det ville være fedt at have muligheden for at gøre, som vi gjorde, siger danskeren til Ekstra Bladet.

- Straffen tager ikke noget væk fra, at jeg synes, vi gjorde et rigtig godt stykke arbejde og fik langt mere ud af det i løbet, end vi kunne håbe på. Men selvfølgelig ville vi gerne have haft de to point, som jeg synes, vi fortjente.

På intet tidspunkt under Ungarns Grand Prix havde Magnussen og Haas en idé om, at niendepladsen var i fare.

- Jeg vidste det ikke, før jeg landede i Danmark søndag efter løbet. Jeg havde ikke tænkt over det, for i mit hoved må vi bare ikke tale om procedurer, og vi må ikke modtage instrukser om ‘burn outs’ eller anden hjælp til at køre bilen på formationsomgangen. Jeg følte ikke, at vi gjorde det. Det var kommunikation om at pitte.

Et teknisk direktiv fra 2017 blev imidlertid tolket således, at man heller ikke måtte kaldes i pit, selv om det betød start fra pitlane.

- Jeg føler ikke, at den reglen blev lavet for at stoppe, hvad vi gjorde. Den handlede om at stoppe, når der blev fiflet med koblingsindstillinger og startprocedurer for at gøre selve starten mere tilfældig.

- Jeg tror ikke, at det direktiv havde et mål om at stoppe strategiske beslutninger før løbet. Det er, hvad det er, men måske skal man se på det. Fordi hvis vi ikke må ændre strategi, vil det tage noget fra showet.

- Det er spændende, når man har disse betingelser, hvor man ligger lige på grænsen (mellem vådt og tørt føre). Det vil være godt, hvis det er tilladt, mener Kevin Magnussen.

Se også: Sublimt og tappert: Kevin og Hamilton i top

Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 20. jul. 2020 - kl. 12:16 - Det er ren idioti!

Kevin Magnussens point i Ungarn var et vigtigt moralboost for holdet, siger Haas-teamchef Günther Steiner. Her ses danskeren i selskab med sin personlige træner Thomas Jørgensen. Foto: Glenn Dunbar/Haas F1 Team Formel 1 - 20. jul. 2020 - kl. 08:57 Efter Haas' genistreg: - Ret følelsesladet for mig

Teamchef Günther Steiner bekræfter over for Ekstra Bladet, at selv om dommen ikke kan omstødes er teamet i dialog med det internationale motorsportsforbund, FIA.

- Vi kan ikke gøre noget officielt, men vi taler med dem om det, for det er vores holdning, at den straf ikke var i Formel 1’s bedste interesse. Vi fik ikke noget noget at vide under løbet om, at der kunne komme en undersøgelse, hvilket normalt sker. Det skete først halvanden time bagefter, forklarer Haas-chefen.

- På et tidspunkt vil FIA præcisere, forhåbentligt, for i min verden er der ingen regel om det her, men kun et teknisk direktiv fra 2017, som siger noget om, hvilke råd man må give køreren om koblingen og den slags. Dækskifte er ikke med der, så det er et et gråt område. Efter min mening skulle man slippe med en reprimande og have præciseret reglen til næste løb, siger Steiner.   

Günther Steiner - her under vintertest - har et par travle måneder foran sig. Først skal holdets fremtid afklæres. Hvis der er et Haas-team i 2021, skal han om en måned eller to se på kørere. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Ungarn: Kørerkabale hos Haas

Kevin Magnussen får topkarakter fra Jason Watt. Foto: Darko Bandic/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watts karakterer: Jubler over Kevin

Sport og Spil Kevins egne biler: De første, største og fedeste

Christian Lundgaard indtager andenpladsen i F2 efter de to første afdelinger. Foto: Joe Portlock/Pool/Formula 1 Sport og Spil Debriefing fra Steiermark: - Christian når Formel 1

48 kommentarer
Vis kommentarer