Fejler som aldrig før

Sejrsmaskinen Mercedes fejler som aldrig før. Det skal stoppe nu, fastslår teamchefen Toto Wolff

Overraskende podie, uheld i hobetal og Mercedes-nedtur – vi giver dig ALLE højdepunkter fra dramatisk løb i Baku

Bag de glade ansigter på Formel 1’s to seneste podier gemmer sig en temmelig vild statistik. Det er første gang i hybridæraen, at der to løb i træk IKKE har været en Mercedes-kører på podiet.

Senest, det skete, var til sæsonfinalen i 2013 i Brasilien.

Træthedsbrud begynder at vise sig i den tyske sejrsmaskine både på og uden for banen.

- Ja, de er de hårdeste dage, svarede teamchef Toto Wolff bekræftende på sit pressemøde søndag aften på spørgsmålet om, hvorvidt han gennemlevede sin værste periode som Mercedes-teamchef.

- Ikke at levere i Monaco, hvor Valtteri lå til en sikker podieplacering, men skulle bruge et pitstop på 36 timer, er ikke nogen stor præstation, når man tænker på vores egne forventninger og standard.

- Bilen var i de fleste sessioner ingen steder her. At cruise på tredjepladsen (Hamilton) er okay, men det er uacceptabelt, at vi ikke får bilen i en bedre position til start, og i pitstoppene taber vi sekund efter sekund. Vi bruger for lang tid på at få bilen ind et godt vindue, hvor den fungerer, siger Wolff.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Mercedes glimrer ved sit fravær på podiet i Baku ... Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
Mercedes glimrer ved sit fravær på podiet i Baku ... Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
 

... og på podiet i Monaco. Foto: Hoch Zwei/Ritzau Scanpix
... og på podiet i Monaco. Foto: Hoch Zwei/Ritzau Scanpix
 

I Aserbajdsjan ofrede Mercedes Valtteri Bottas under tidtagningen, hvor finnen først skulle give Hamilton en slipstrøm og derefter blev sendt alene ud allerforrest uden assistance til at slå et hul i luften på den ekstreme langside.

Bottas startede tier og sluttede uden for pointene.

Mercedes og Lewis Hamilton blev taktisk udspillet af Red Bull og mistede føringen efter endnu et langsomt pitstop.

Selv Lewis Hamilton lavede en for ham sjælden fejl, da han til genstarten fik aktiveret en ændring af bremsebalancen, så hans dæk låste, og Mercedes-raceren fortsatte lige ud i første sving.

 

For den generelle Formel 1-fan er det meget rart at se, hvordan Mercedes også kan fejle, men det huer ikke den sejrsvante boss.

- Jeg synes, der er mange ting, som ikke kører så glat som i senere år. Operationelt er vi ikke på toppen. Vi har ikke fundet bilens ‘sweet spot’ hverken i løb eller kvalifikation.

- Der er er så mange ting, vi skal forbedre, som jeg vil i gang med lige så snart, vi er færdige med det her opkald for at sikre, at vi rent faktisk er i stand til at køre med om mesterskabet, siger Wolff. 

Efter en friweekend går Formel 1 ind til årets første ‘triple header’ med løb tre uger i træk i Frankrig og Østrig.

Formel 1's silly season er skudt i gang. Store dele af 2022-gridden kommer til at se ud som i 2021. Men der er et par væsentlige og interessante ændringer undervejs. LÆS MERE HER