Fejlfri Kevin: Bilen er RIGTIG god

- Det var en rigtig god dag, siger Kevin Magnussen

Magnussen satte Renault-gutterne på plads. Foto: Ritzau Scanpix
Magnussen satte Renault-gutterne på plads. Foto: Ritzau Scanpix

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Humøret var strålende hos Kevin Magnussen efter en fejlfri præstation i sæsonens første grandprix.

Fra første sving lå danskeren sekser og, positionen holdt han trods lidt tryk for Nico Hülkenberg undervejs.

- Det var en rigtig god dag. Jeg er superglad for en god start og et godt pace. Alle fire hjul på i pitstoppet. Det forløb, som det skulle. Jeg er rigtig glad på mine egne og specielt på teamets vegne, siger han til Ekstra Bladet umiddelbart efter løbet.

Både i løbsresultat og i rå fart var danskeren i sin VF19 ‘best of the rest’ efter topholdene. Om muligt føltes raceren endnu bedre i løbstrim end under kvalifikation.

- I løbet kunne jeg presse den. Og presse den mere og mere som benzinen forsvandt. Det er en god følelse. Bilen var rigtig, rigtig god, siger han.

Desværre for Haas’ altoverskyggende mål - konstruktør-VM - var der problemer i den anden side af garagen. Først under pitstoppet og siden tvang en teknisk fejl - hjulophæng eller et løst hjul - Romain Grosjean til at køre i pit før tid.

- Jeg er lige kommet direkte ud af bilen, så jeg ved ikke en gang rigtig, hvad der er sket. Jeg kan bare se, at Romain ikke er kommet i mål. Hvilket selvfølgelig er rigtig, rigtig uheldigt.

- For vores vedkommende har det været en rigtig god weekend. Romain kvalificerede sig sindssygt godt i går og ville have scoret gode point i dag. Så en rigtig stærk præstation fra teamet. Bare ærgerligt at han ikke kom i mål, siger Magnussen.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Haas på randen af kollaps: Kevin dagens helt

Formel 1 - 16. mar. 2019 - kl. 14:16 F1-stjerne ophidset: Hvorfor siger du det?

Kevin Magnussen har lagt episoden med Niko Hülkenberg. Foto: Tariq Mikkel Khan Formel 1 - 16. mar. 2019 - kl. 21:28 Irriteret over Netflix: River op i gammelt sår

Største trussel for de otte point kom fra Nico Hülkenberg, efter danskerens pitstop som var til den langsomme side.

- Pitstoppet var ikke nummer et på ranglisten, men alle fire hjul var på, erkender Magnussen.   

Herefter kom han under tryk med det samme fra Renaulten.

- Det var glat! De her nye temperaturer i dækvarmerne er tricky. Det er ikke sådan, at du kommer ud fra første sving og kan presse den. Jeg kunne godt mærke, at han kom tæt på der.

Der blev også pebet over radioen fra Hülkenberg, da hans danske yndlingsrival smækkede døren på et sted, hvor overhaling dybest set er umuligt.

- Det ville også være mærkeligt, hvis han ikke gjorde det, smilede danskeren.

I virkelighedens verden brokkede tyskeren sig nu heller ikke for alvor. Han forsøgte at lægge pres på dommerne, som end ikke så på situationen. Bagefter slog Renault-køreren da også situationen hen som en bagatel.

- Jeg gik på ydersiden, men som sædvanligt bremsede han sent og åbnede styringen. Ingen overraskelser der. Det var fint, sagde tyskeren.

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil - Jeg vinder sgu nok det her

Ferrari kan sidde tilbage med et tomt sæde i 2020. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Karriere-knusere, rookies og Magnussen-duel

99 kommentarer
Vis kommentarer