Annonce:
Annonce:

Fejret som en sejr

Haas-duoen var blandt vinderne i det vanvittige britiske grandprix og scorede teamets første dobbeltpoint siden 2019

Annonce:
Følg Formel 1

SILVERSTONE (Ekstra Bladet): Teamejer Gene Haas burde vise sig til flere grandprixer. Det samme gælder Kevin Magnussens investor og forretningspartner, Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen.

I hvert fald hvis deres sjældne tilstedeværelse var, hvad der skulle til for at udløse Mick Schumachers første point i Formel 1, og Haas-teamets første dobbelte point siden Tysklands Grand Prix i 2019.

Ottendepladsen til Schumacher og tiendepladsen til Magnussen sender samtidigt Haas forbi Aston Martin tilbage op på ottendepladsen i konstruktør-VM. Vel at mærke efter at have startet næst- og tredjesidst.

Der skulle en fuldstændig vanvittig udgave af Storbritanniens Grand Prix til, hvor Carlos Sainz (Ferrari) scorede sin første sejr og hele seks biler udgik; tre af dem efter voldsomme ulykker på første omgang.

Men denne gang efter fem grandprixer med modvind gik tingene Haas-teamets vej.

Annonce:

Resultatet blev fejret som en sejr med både champagne og holdbillede.

Samtidigt giver det et kæmpe boost for ikke mindst Mick Schumacher, som både under træning og løb på Silverstone havde lidt mere at skyde med en Kevin Magnussen, og for første gang slog sin erfarne teamkammerat, hvor der var point på spil.

Jubel hos Haas efter point til begge sider af garagen. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Jubel hos Haas efter point til begge sider af garagen. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Danskeren kopierede sågar sin unge kollegas setup efter at have kæmpet med at finde sig til rette i bilen.

- Jeg er sikker på, at det vil give selvtillid til både Mick og teamet. Dobbeltpoint på dette tidspunkt af året med den samme bil, som vi benyttede til vintertest … Vi har fundet så meget performance i den bil. Det er ikke sådan, at vi er stået stille. Der er meget potentiale i den, sagde Kevin Magnussen efter løbet til Ekstra Bladet.

- Jeg siger ikke, at vi helt følger med de andre, men fair play til Günther for planen. Det har fungeret ind til videre.

Bossen takkede for roserne fra sin danske viking.

Annonce:

- Jeg har det fint med at håndtere pres. Hvor mange sagde ikke til mig sidste år, at vi gjorde det forkerte ved at fokusere på 2022. Og her er vi, sagde Steiner.

- Nogle gange skal du bare holde dig til planen, og jeg er så heldig, at min boss ikke lægger for meget pres på, for med al den påvirkning udefra kan man nemt træffe beslutninger, der forvirrer dig.

Mick Schumacher fejrer resultatet med de britiske fans. 401.000 besøgte Silverstone henover weekenden. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Mick Schumacher fejrer resultatet med de britiske fans. 401.000 besøgte Silverstone henover weekenden. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Endnu to løb skal overståes, før Haas introducerer sin første og eneste opgradering af VF-22’eren.

- Det har været et godt år, selv om de seneste fem løb har været hårde. Det har været sjovt at være konkurrencedygtige hver weekend, og det har jeg savnet, siger Magnussen.

- Det var et meget fornøjeligt løb, og det var som om, at vi var i stand til at angribe hele tiden. Af en eller anden grund havde jeg ikke helt den samme fart i det første stint som i det andet. Men jeg var positivt overrasket over farten i bilen oven på den våde lørdag.

Annonce:

Lettere mirakuløst slap begge Haas uden skrammer fra den voldsomme ulykke, hvor harmonikasamenstød sendte både Guanyu Zhou (Alfa Romeo) og Alexander Albon (Williams) på hospitalet.

- Jeg tror, at alle var tæt på at blive involveret. Det var temmelig kaotisk, og jeg er glad for, at alle slap uden alvorlige skade. Men det er motorsport, og hvad der sker.

HER KAN DU LÆSE anden del af interviewet med Haas' bramfri chefingeniør Ayao Komatsu, som går i detaljer med, hvad Kevin Magnussens comeback har gjort for teamet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: