Ferrari-flop: Smadrer racer før kval

Charles Leclerc var hurtigst under sidste træning, men risikerede gridstraf - og Sebastian Vettel endte sin session i muren

Jason Watt giver dig her tre grunde til at se Formel 1 i Monaco. Producer: Martin Lorentsen

MONACO (Ekstra Bladet): Frustrationerne fortsætter for Ferrari og Sebastian Vettel, hvis hidtil skrækkelige sæson bare bliver værre.

Den tyske firedobbelte verdensmester sendte sin Ferrari i væggen kort inde i tredje træning.

Eneste gode nyhed for det røde team er, at det skete i første sving med forholdsvis langsom hastighed.

Skrækscenariet er at gøre som Max Verstappen i fjor, der kørte så galt, at hans Red Bull ikke blev klar til kvalifikation. Hollænderen smed dermed en potentiel sejr - teamkammeraten Daniel Ricciardo vandt i Monaco i fjor - allerede under træning. 

Teamkammerat og hjemmebanehelt Charles Leclerc gjorde sig også uheldigt bemærket. Først i en spøjs situation med Kevin Magnussen.

- Magnussen er skør, vi crashede næsten, sagde monegaskeren over radioen.

Den langsomme gengivelse så nu nærmere ud til, at Leclerc var den skøre. Begge var på langsomme omgange, og mens den danske Haas-kører fulgte banen, skar Ferrari-køreren gennem igennem en chikane, så det var svært at få øje på, hvad problemet var.

Sådan fik Charles Leclerc til gengæld med dommerne, fordi han havde kørt for hurtigt under den virtuelle safetycar, mens Vettels bil blev fjernet.

Foto: BENOIT TESSIER/Ritzau Scanpix
Foto: BENOIT TESSIER/Ritzau Scanpix
 

Han skal en tur forbi stewards inden tidtagningen og risikerede en gridstraf, fordi de ofte er meget strikse, når det gælder overskridelser af sikkerheden.

Charles Leclerc slap dog med en reprimande, så episoden får ingen konsekvenser for den vigtige kvalifikation i Monaco.

Styrkeforholdet før kvalifikationen er lidt mudret. Mange kørere fik ikke sat en repræsentativ tid, fordi trafik og gule flag spolerer deres forsøg, når den korte bane er proppet med biler.

Formel 1 - 24. maj. 2019 - kl. 12:06 Blackout hos Haas: - Vi var heldige

Den østrigske Formel 1-verdensmester Niki Lauda er afgået ved døden. Foto: AFP Formel 1 - 21. maj. 2019 - kl. 03:43 Formel 1-legende død

Men det bliver uhyre tæt.

Toro Rosso, Alfa Romeo og Haas lå inden for to tiendedele af hinanden. Med Renault lige efter.

Kevin Magnussen og Haas har raceren til Q3, hvis de kan sætte en omgang sammen. Lægger man danskerens bedste sektortider sammen, ville det have rakt til sjettehurtigst og ‘best of the rest’ med 1.12,004 minutter.

Følg kvalifikationen til Monacos Grand Prix fra klokken 15 på ekstrabladet.dk

Sport og Spil - Han prøvede at slå mig ihjel!

Sport og Spil Eksperten advarer i F1-manager: Pas på dem!

Romain Grosjean var godt knotten bagefter. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Barcelona: Konflikt spirer mellem Kevin og Romain

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere