Ferrari klar til historisk skridt

Ferrari er i seriøse overvejelser om deltagelse i amerikansk Indycar, bekræfter teamchef Mattia Binotto

Mattia Binotto spejder mod nye muligheder fra pitvæggen sidste år i Abu Dhabi. Foto: Jan Sommer
Mattia Binotto spejder mod nye muligheder fra pitvæggen sidste år i Abu Dhabi. Foto: Jan Sommer

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Røde Ferrarier i amerikansk Indycar eller WEC-serien er en realistisk mulighed inden for få år. Det er indførslen af et budgetloft i Formel 1, som tvinger Ferrari til at se på andre muligheder.

Helt enkelt råder italienerne over flere penge, end de får lov til at bruge på Formel 1, og reglerne på det italienske arbejdsmarked gør det svært og dyrt at afskedige folk.

Budgetloftet fra 2021 var sat til 175 millioner dollar plus en række undtagelser, men coronakrisen har sænket det yderligere til 145 millioner dollar, hvilket Ferrari var arg modstander af.

Så nu kigger man på andre serier.

- Ferrari føler et socialt ansvar over for sine medarbejdere, og vi ønsker, at der skal være en arbejdsplads til dem i fremtiden, siger teamchef Mattia Binotto til Sky Sports Italia ifølge Reuters.

- Derfor er vi begyndt at evaluere andre serier, og jeg bekræfter, at vi ser på Indycar, som i øjeblikket er en meget anderledes kategori end vores, men som har planlagt en regelændring til 2022 (indførsel af hybridmotorer, red.).  

- Vi ser også på langdistanceløb og andre serier, siger Binotto.

Ferrari-bossen bekræfter desuden, at budgetloftet på 145 millioner dollar, som vil blive sænket yderligere i de følgende år, er stemt igennem.

- Hos Ferrari forberedte vi budgettet på, hvad der blev stemt igennem sidste år, og den yderligere reduktion er en vigtig udfordring, som får os til at se på ansatte, struktur og organisation.  

Skridtet mod Indycar eller sportsvogne vil være historisk, da Ferrari siden begyndelsen af 1970’erne udelukkende har konkurreret i Formel 1.

Allerede fra første omgang til test i Barcelona kunne Kevin Magnussen mærke, at VF-20'eren var markant hurtigere end forgængeren. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Banerekorder vil blive smadret: Mere fly end racerbil

Sport og Spil Shutdown-debriefing: Ballade i F1-kulissen

Italienerne byggede og præsenterede i 1986 en Ferrari 637, som var designet til den amerikanske Cart-serie, men aldrig kørte løb.

Enzo Ferrari var utilfreds med motorreglerne på det tidspunkt i Formel 1 og truede med at trække sig for at køre racerløb i USA i stedet.

I senere år har AF Course været et de facto-fabrikshold for Ferrari i sportsvogne, men det er henved 50 år siden, at Ferrari deltog i den store klasse i Le Mans.

Se også: Renault-bossens dobbeltmoral: Bitter afskedssalut

Se også: Comeback-klar: Alonso spøger hos Renault

Se også: F1-kabalen ruller: Stjernens store skifte

Se også: Ferrari fuldender transfercirkus

Hvorfor var Kevin Magnussen aldrig under overvejelse til at afløse Sebastian Vettel? Få den fulde historie her (+). Ferraris øvrige overvejelser og kandidatliste kan studeres her (+).

6 kommentarer
Vis kommentarer