Dommerne var på overarbejde, da Formel 1-kørerne gik på sommerferie efter sæsonens mest intense og overraskende grandprix.
Ferraris Sebastian Vettel vandt sæsonens anden og karrierens 41. sejr og er dermed på omgangshøjde på selve Ayrton Senna.
Samtidig udviklede det dramatiske grandprix således, at ingen af Mercedes-kørerne nåede podiet, mens begge McLaren-kørerne nåede pointene - Fernando Alonso endda på en heldig femteplads.
Over halvvejs inde i løbet lignede det Ferraris første dobbeltsejr siden Tysklands Grand Prix i 2010.
Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen fik en drømmestart, hvor de begge gled forbi ellers så suveræne Mercedes. Nico Rosberg holdt sig på tredjepladsen, mens Lewis Hamilton var helt nede og vende 12. pladsen efter en tur i gruset.
Skumlende gav den forsvarende verdensmester holdkammeraten skylden over radioen, men der var ikke meget plads i det sving og svært for alle andre at se, hvad Rosberg kunne gøre, når han lå forrest af de to.
Løbet blev decideret kaotisk - og yderst underholdende - fra 43. omgang.
Først blev uheldige Kimi Räikkönen ramt af et problem med hybrid-systemet (hans MGU-K), hvilket betød, at finnen manglede hestekræfter og begyndte at tabe tid. Det lykkes aldrig italienerne at fikse dem - selv efter en tur i pit for at få genstartet alle systemer - og han måtte senere udgå efter 54 omgange.
Da frontvingen røg af Nico Hülkenberg Force Indias racer blev grandprixet til Ferraris uheld nulstillet af en safety car, mens banepersonalet ryddede op efter den ødelagte racer.
Dette crash gav kaotisk afslutning:
Efter fem omganges oprydning og med 21 omgange igen blev Ungarns Grand Prix igen sat fri, og så blev der for alvor åbnet for posen.
Sebastian Vettel havde ingen problemer med at holde sig i front, men det havde Nico Rosberg heller ikke med at glide forbi Kimi Räikkönen i finnens semi-defekte Ferrari.
Lewis Hamilton mistede tre pladser på genstarten, efter han kolliderede med Red Bulls Daniel Ricciardo. Samtidigt væltede straffe ned over en række kørere for alt fra at køre for stærkt i pitten til at forårsage sammenstød.
Mod slutningen havde Nico Rosberg en fair chance for at udfordre Sebastian Vettel i front og sin holdkammerat Lewis Hamilton i den samlede VM-stilling. Lige indtil han punkterede efter kollision med Red Bulls Daniel Riccardo og måtte i pit.
Skuffet Alonso fristet af ræs væk fra Formel 1
Da kaosset havde lagt sig nåede Sebastian Vettel det ternede flag, mens han fyrede italienske og franske gloser af sig og mindede Jules Bianchi.
Sammen med tyskeren på podiet stod de to Red Bull-kørere Daniil Kvyat og Daniel Ricciardo.
McLaren-Honda havde for en gangs skyld ingen sammenbrud og udnyttede kaosset til at køre begge racere i pointene for første gang siden Brasiliens Grand Prix i fjor.
Fernando Alonso udnyttede omstændighederne til en heldig femteplads, mens Jenson Button blev nummer ni.
Som kørerne krydsede målstregen mindedes flere Jules Bianchi, og grandprixet i Ungarn blev da også indledt med en følelsesladet ceremoni franskmanden, der efter ni måneder i koma døde for en uge siden.
Der blev holdt et minuts stilhed, hvor kørerne stod i ring på gridden. Deres hjelme var samlet i midten, og som hver kører samlede deres op for at blive klar til løbet, lå den afdøde Marussia-kørers alene tilbage.
Franskmanden forældre var også til stede, efter Formel 1-bossen Bernie Ecclestone havde fløjet dem ind med privatfly.
Sådan mindede Formel 1-feltet deres kollega:
F1-boss ligeglad med menneskeret og pressefrihed: Vi kører efter pengene
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.