Ferrari overrasker: Henter kasseret kører ind

Ferrari har tilknyttet Daniil Kvyat som udviklingskører

Ferrari henter rutineret Formel 1-kører ind som udviklingskører og backup for Vettel og Raikkonen. Foto: AP
Ferrari henter rutineret Formel 1-kører ind som udviklingskører og backup for Vettel og Raikkonen. Foto: AP

Efter 72 grandprix'er og 133 point var russiske Daniil Kvyat på vej ud af Formel 1. Men nu har den 23-årige russer fået en overraskende livline i sporten.

Ferrari melder således, at de har tilknyttet Kvyat som ny udviklingskører.

Meldingen kommer blot måneder efter, at Kvyat blev fyret fra Toro Rosso.

- Daniil Kvyat har ikke vist sit sande potentiale indtil videre i år, og det er derfor, vi lader ham sidde over i de næste par løb, lød det fra Toro Rosso, da han blev fyret i september.

Kvyat kørte 2017-sæsonens 14 første grandprixer, men blev så droppet til de to følgende løb. Siden vendte han tilbage ved løbet i USA og opnåede et enkelt point, men det var ikke nok til at generobre sit tidligere sæde.

- Kvyat vender ikke tilbage igen. Vi tror ikke, at han er i stand til at forbedre sig på sigt, lød det fra Toro-Rosso-chefen Helmut Marko i oktober.

Ferrari har endnu ikke specificeret, hvad de forventer af Kvyat i den nye sæson, men simulatorarbejde og nogle testkørsler venter formentlig russeren, der kobler sig til Charles Leclerc og Antonio Giovinazzi i Ferraris reservestab.

Leclerc har dog senest fået et fast sæde hos Sauber, mens Giovinazzi er det schweiziske teams tredjekører. Tidligere har en anden forhenværende Toro Rosso-kører Jean Eric Vergne været udviklingskører hos Ferrari.

Artiklen fortsætter under billederne

Kvyat i Toro Rosso-raceren i 2017. Foto: AP
Kvyat i Toro Rosso-raceren i 2017. Foto: AP

Da F1-teams kæmpede om Magnussen

Kvyat til venstre. Foto: AP
Kvyat til venstre. Foto: AP

Hamiltons appel til Schumachers kone

Kvyat har siden sit exit ledt efter andre muligheder. I december testede han i Euro Nascar, og i oktober lød det ikke til, at han nogensinde ville vende tilbage til Formel 1.

- Formel 1 er ikke alt. Der er andre gode muligheder i livet, sagde Kvyat dengang til Skysport.

Kvyat var længe inde i billedet til det ledige sæde hos Williams, men her endte landsmanden Sergey Sirotkin med at snuppe pladsen. Det har BBC i hvert fald meldt ud som en kendsgerning, selvom det endnu ikke er meldt ud fra officielt hold.

Det var tilbage i 2014, at Kvyat kørte sit første Formel 1-løb for Toro Rosso, mens han allerede i 2010 kom ind i Red Bulls junior-program. I slutningen af debut-sæsonen fik han fast sæde hos Red Bull som afløser for Sebastian Vettel, der gik til Ferrari. En andenplads i Ungarn i 2015 og en tredjeplads i Kina i 2016 er hans til dato bedste resultater, for midt i 2016-sæsonen blev han sendt tilbage til Toro Rosso, da stortalentet Max Verstappen røg den anden vej.

Haas afslører: Ferrari ville have Kevin byttet ud

VM-katastrofe: Fejl til 439 kroner koster sejr til millioner

 

Kamikaze-tips før F1-start: Her er holdenes 2018-form