Ferrari-præsident afviser Alonso: Glem det!

Ferrari afviser Fernando Alonso, der har drømt om at komme tilbage til det traditionsrige team

Tidligere på sæsonen blev den dobbelte verdensmester Fernando Alonso spurgt, om han var klar på at vende tilbage til mægtige Ferrari efter denne sæson.

Og svaret var ikke sådan lige til at tage fejl af:

- Jeg er åben for alt, sagde han.

Faktisk har forlydenderne gået på, at det er hans drøm at komme tilbage til teamet med den røde motor. Og med Alonsos kontraktudløb hos McLaren i 2018 og kontraktudløb hos Ferrari-kørerne, Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen i 2018, er der måske en åben plads til Alonso hos den tidligere arbejdsgiver.

'Ikke interesseret'
Men nej. Ikke hvis man skal tror Ferraris præsident, Sergio Marchionne. De er ikke interesseret i spanieren længere.

- Alonso har meget vel vist interesse i at vende tilbage, men han fik ikke det svar, han ønskede, fra os. Vi er ikke interesserede, sagde Marchionne i forbindelse med det østrigske grandprix ifølge autosport.com.

I stedet har der har været rygter om, at en kontrakt med Red Bull-talentet Max Verstappen allerede ligger klar hos Ferrari. Det vil Marchionne til gengæld ikke afvise pure.

- Hvad Verstappen angår, har vi ikke underskrevet noget. Inden året er omme, vil i få besked, siger Ferrari-præsidenten.

Alonso svarer igen - 'fortryder intet!':

Der er pres på den ene af Ferraris to stjernekørere. Der er naturligvis tale om finske Kimi Räikkönen, som indtil videre 'kun' ligger på en samlet femteplads, hele 88 point efter sin førende teamkammerat, Sebastian Vettel.

Han får en mindre advarsel af Ferrari, hvis han skal gøre sig forhåbninger om en ny kontrakt.

- Kimi er nødt til at vise mere lyst og vilje til det her. Der er dage, hvor jeg synes, at han halter lidt efter, men vi får se, siger Marchionne.

Pres på Vettel
Rygterne har også gået på, at end ikke Vettel kan vide sig helt sikker på en plads hos Ferrari næste år, selvom han fører i VM-stillingen. Det skyldes angiveligt Ferrari-utilfredshed med tyskerens sammenstød med Lewis Hamilton i Baku.

Men den sag er lukket ifølge Marchionne.

- Jeg så Vettel om mandagen eller tirsdagen efter løbet i Baku. Vi fortalte ham, at hændelsen i løbet er noget, vi skal undgå fremadrettet. Vi har nu lukket det kapitel, og så må vi tænke på løbene og ikke personlige kampe.

Vettel har forstået situationens alvor nu, mener Marchionne.

- Jeg forstår presset på ham, for det var ikke et let løb. Men jeg vil ikke tale om, hvem der opførte sig godt eller skidt.

Vettel fører med 20 point ned til Hamilton i den samlede stilling. Tyskeren har 171.

Alonso brokker sig sin racer:

Husker du Borg, Becker og McEnroe: Her er alle skandale-stjernerne i dag

Haas overgår sig selv: Magnussen sætter holdet først

Grosjean var lykkelig: Sjetteplads som en sejr 

Tog fejl i første omgang: Her er årsagen til Kevins triste exit

41 kommentarer
Vis kommentarer