Ferrari-præsident død efter pludselig sygdom

Sergio Marchionne død, 66 år gammel

Sergio Marchionne var manden, som genrejste den italienske Fiat-koncern, og indtil weekenden var topchef for Fiat Chrysler-koncernen.

Onsdag døde den magtfulde topchef, 66 år gammel, bekræfter Agnelli-familien - som stiftede Fiat - ifølge Bloomberg.

Årsagen skulle være komplikationer i forbindelse med bortoperation af en svulst i skulderen.

Ifølge den velinformede italienske hjemmeside Lettera43 fik Marchionne en blodprop, som gav ham en alvorlig hjerneskade, og han blev lagt i koma.

Sergio Marchionne var kendt som en arbejdsnarkoman, som stillede enorme krav til sine medarbejdere.

Allerede i weekenden blev afløsere udpeget til hans mange jobfunktioner; herunder Ferrari hvor han både var bestyrelsesformand og topchef. Siden 2016 har Ferrari været noteret på børsen, men Agnelli-familiens holdning-selskab er storaktionær.

John Elkann blev ny bestyrelsesformand for Ferrari, mens den tidligere Phillip Morris-chef Louis Camilleri fik rollen som Ferraris øverste daglige chef.

Marchionnes pludselige død kan også få konsekvenser for Formel 1’s silly season.

Det var topchefen, som pressede på for at få stortalentet Charles Leclerc forfremmet fra Sauber til Ferrari, ligesom han også stod bag truslerne om at helt at forlade Formel 1, hvis ikke reglerne fra 2021 passede ham.

doc6wijenk9tuu120k0h1cf.jpg 

Mercedes-boss advarer: - I skal ikke provokere ham

F1-giganter truer med exit: Lad dem bare smutte!

Fiks Ferrari-ide til Haas: Bliv makker med luksus-mærke

I Italien spekulerer man i, at den nye ledelse måske overlader kørerbeslutningen til teamchef Maurizio Arrivabene, som skulle foretrække, at den talentfulde monegasker får et læreår mere hos Sauber, før han erstatter Kimi Räikkönen.

Lige nu har Ferrari trykket på pause.

Læs mere om de seneste uofficielle udviklinger på kørermarkedet i debriefingen fra Hockenheim.

Vil blive savnet
Formel 1-bossen Chase Carey beskriver Marchionne som både en leder og en ven.

- Vi er dybt berørte over Sergio Marchionnes død. Han var en stor leder - ikke bare i Formel 1- og bil-verdenen, men generelt i forretningslivet.

- Han førte an med passion, energi og indsigt, og han inspirerede alle omkring sig. Hans bidrag til Formel 1 kan ikke måles. Han var også en sand ven og vil blive savnet, lyder de pæne ord fra amerikaneren.

Store ord fra Watt: 'Konge-godt kørt!'

Løbs-ingeniøren totalt overrasket: 'Troede Kevin var besværlig'

Debriefing fra Hockenheim: Én plads åben hos Haas