Ferrari-stjerne banker ind i muren: Se de første tv-billeder

Pirellis test af regnvejrsdæk blev aflyst, efter Sebastian Vettel parkerede Ferrarien direkte ind i en mur

Mens Formel 1-fans utålmodigt venter på at se de nye og bredere 2017-racere til den første officielle test sidst i februar på Circuit Barcelona-Catalunya, er dækleverandøren Pirelli sideløbende i gang med sine egne test til de nye og efter planen mere slidstærke dæk.

Mercede, Red Bull og Ferrari har bistået den udvikling i modificerede 2015-racere.

Torsdag og fredag skulle Ferrari teste de nye regnvejrsdæk til den kommende sæson, men det blev en kort fornøjelse.

Sebastian Vettel kørte galt på på Ferraris testbane Fiorano i en grad, så den modificerede SF15-T ikke kom ud på den kunstigt vandede bane igen. Også fredagens test, hvor testkøreren Antonio Giovinazzi skulle have haft chancen, måtte aflyses, da Ferrari ikke havde de fornødne reservedele på lager efter ulykken.

Som det kan ses på spionoptagelserne i klippet ovenfor, mister Sebastian Vettel herredømmet i et venstresving og hamrer direkte ind i barrieren.

Udover et par blå mærker på albuen slap tyskeren for alvorlige skader.

Særligt Pirellis regnvejrsdæk har været udsat for voldsom kritik; især hvordan de opfører sig, når de er kolde. Hvilket bliver endnu mere vigtigt i den kommende sæson, da nye regler indfører stående start, hvis regnvejr har betydet en safety car.

Ifølge Autosport var betingelserne meget tricky med en banetemperatur omkring fem grader.

Se også: Tallene afslører vild rekord: Her er Formel 1-talent bedst nogensinde

Se også: Så brutalt bliver Formel 1: 'Kørerne bliver helt ødelagt'

Se også: Kevin glæder sig til 2017-racerne: Hurtige og meget hårdere!

Se også: Efter Haas' superdebut: 2017 bliver anderledes svært

Formel 1-kørerne får mere magt fra næste sæson af. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 20. maj. 2016 - kl. 21:04 Nye Formel 1-regler på plads: Mere magt til køreren

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere