Den firedobbelte verdensmester Lewis Hamilton var skarp i sin kritik af spændingsniveauet i Monacos Grand Prix for et par uger siden. De 'længste 78 omgange nogensinde' betegnede han klassikeren som.
I et interview med BBC tilføjede han:
- Det var et super ikke-spændende løb for alle, hvorefter en fan, som lyttede med, råbte: 'Det kedeligste race nogensinde'.
Hamilton greb straks den bemærkning:
- Gud ske tak og lov du sagde det. Jeg troede, jeg var den eneste. Wow, det var intenst kedelig.
Fernando Alonso stemte også i koret af kritikere:
- Ekstremt kedeligt. Nok det kedeligste løb nogensinde sagde spanieren.
Heller ikke Canadas Grand Prix i weekenden var særligt ophidsende.
Men vinderen Sebastian Vettel synes, kritikken er for letkøbt.
- Jeg synes ikke, det er fair at kritisere racing eller kritisere lige dette løb. Jeg ved ikke, om det var kedeligt. Fra mit synspunkt, naturligvis, er der stadig travlt inde i bilen uanset hvad, men jeg ved ikke, hvorfor folk i dag tænker så kortsigtet, sagde tyskeren på pressekonferencen efter racet.
- Vi har kørt syv løb i år, og jeg synes, nogle af dem har været fænomenale og andre kedelige. Nu starter VM i fodbold, og jeg lover jer, at mange af kampene vil være kedelige - og folk vil stadig se dem - mens andre vil være fantastiske. Det er, hvad vi altid ser frem til, men det hele kan ikke altid blive bedre og være i fremgang.
- Vi kører naturligvis racerløb, når vi skal, men vi gør også vores job inde i bilen og forsøger at undgå at race. Forsvind, bliv foran og undgå at blive overhalet. Og så er nogle spændende og andre er ikke, konstaterer han.
Også fans og visse dele af pressen angriber Formel 1 for at være for kedeligt og levere for få overhalinger, hvilket fik sportens nye ejere til at reagere og allerede ændre det aerodynamiske reglement allerede til næste år ovenpå en begivenhedsløs sæsonpremiere.
Hvorefter Bahrain, Shanghai og Baku var deciderede actionbrag.
Sådan har Formel 1 det med at gå op og ned - og folk har selektive hukommelser.
Største Haas-fremskridt nogensinde
Hård dom over Kevin: Grosjean sejrer stort i Haas-duel
Red Bull sætter ilter F1-far i skammekrogen
Tag Fernando Alonso som eksempel. I Canada kritiserede han Formel 1 for at være for forudsigeligt på et tidspunkt, hvor seks kørere fra tre konkurrerende teams havde en reel chance for pole-position og sejren.
Hvorefter han stryger til Le Mans og kører de 24 timer for Toyota. Her er japanerens to biler i særklasse bedst og sikre på at vinde, hvis de kan holde til ternet flag.
Det minder lidt om 1988-sæsonen i Formel 1, som mange mener er den bedste nogensinde. Her vandt Ayrton Senna og Alain Prost 15 af 16 løb og var så meget hurtigere end rivalerne, at de allerede på Imola i sæsonens andet løb præsterede at tage sidste mand på podiet med en omgang ...
Debriefing fra Montréal: Haas fanget i Ferrari-rygtestrøm
Haas-boss: Vi ser den rigtige Kevin nu
F1's første drømmehold: Da McLaren ramte plet
20 år siden: Da F1-teams kæmpede om Magnussen
Afstemning: Er Formel 1 blevet for kedeligt?