SPA (Ekstra Bladet): Mens Kevin Magnussens voldsomme crash løb med opmærksomheden i Danmark fokuserer udlandet efter Belgiens Grand Prix fokuserer på nye kontroverser forårsaget af Max Verstappens aggressive kørsel.
Det hollandske teenage-fænomen med den belgiske mor var centrum på Spa-Francorshamps, som var klædt i orange.
Verstappens løb blev ødelagt i første sving, da han efter en dårlig start i kamp for at genvinde sin position ødelagde sin frontvinge i sammenstød med Ferraris Kimi Räikkönen, som derefter tvang Sebastian Vettel af banen.
Senere var den 18-årige Red Bull-kører involveret i to kontroversielle episoder med den erfarne finne med høj hastighed, uden at dommerne kiggede nærmere på nogen af dem.
Kimi Räikkönen har fået nok.
— Havde jeg ikke bremset, var det endt i en kæmpe ulykke. Det sker før eller senere, hvis det ikke ændrer sig. Jeg har det fint med god, hård kørsel, men det var ikke korrekt, sagde Räikkönen på sin pressekonference.
— Andre forsvarer sig, men gør det rigtigt. Han venter og venter og drejer efter mig, så jeg er nødt til at bremse og sagtne farten. Sådan burde det ikke være.
— Måske kræver det en ulykke, før det står klart for alle, men formentlig ikke for det kan ende skidt for nogen. Efter min mening er det ikke korrekt, men dommerne har en anden holdning, siger Ferraris finne.
I Ungarn havde Verstappen og Räikkönen også et sammenstød, som kostede Räikkönen en beskadiget frontvinge, uden at dommerne kiggede på sagen.
Teamkammeraten Sebastian Vettel vil tage en snak med den unge hollænder.
— Jeg er ikke fan af at give straffe til folk. Vi skal snakke sammen og have respekt for hinanden. Der har været et par manøvrer, og resten af feltet er ikke tilfredse med hans opførsel.
— Den bedste vej frem er at uddanne og snakke sammen i stedet for at skabe en mediestorm. Vi er mænd, siger den firedobbelte verdensmester.
Red Bulls teamchef Christian Horner kaldte sin unge stjernes kørsel for ‘kontant og på grænsen’.
Selv var Max Verstappen rasende over at blive kritiseret.
— Det burde forstå, at de ødelagde mit løb i første sving, så hvorfor skulle jeg sige, okay du kører bare.
— Selvfølgelig var det aggressivt, men de ødelagde mit løb, så de kan ikke bare tage min position.
Villeneuve: FIA holder hånden over Verstappen
Som optakt til løbet var den ligeledes kontroversielle tidligere verdensmester Jacques Villeneuve temmelig kritisk over for Max Verstappens kørsel og opførsel i et interview med tyske Motorsport Magazine.
Franskcanadieren mener, at hollænderen er for arrogant og mangler respekt. Og minder om at der skal mere end en grandprixsejr til at blive en af de store.
— Max får en masse opmærksomhed, har mange tilhængere, og det er fantastisk. Han har personlighed og skiller sig ud. Jeg har kun ét problem: Min fornemmelse er, at FIA ikke ville straffe ham, hvis han gør noget forkert, siger Villeneuve.
— Han har et skjold omkring sig, som tillader ham at være arrogant. Det er det eneste problem, jeg har i øjeblikket.
— For mig er der en forskel mellem kontant kørsel og beskidt spil. For eksempel var Ungarn beskidt og farligt. Han var bare heldig, at FIA ikke ønsker at straffe ham. Enhver anden kører ville have modtaget for en straf, mener Villeneuve.
Se starten på Belgiens Grand Prix og de kontroversielle Verstappen-øjeblikke:
Se crashet: Kevin i voldsom ulykke med 290 km/t.
Stortalent giver Mercedes-stjerne elegant sviner
Hug til supertalent: Verstappens kørsel for 'farlig'
Kiesa analyserer Kimi-Verstappen-episoden fra Ungarn:
Rosberg sejrer trods Hamiltons supercomeback