Ferrari-tæv til Mercedes i bizart natræs

Sebastian Vettel vandt i Singapore sin 42. sejr i et grandprix, der bød på både baneløber, Mercedes-racere i problemer og to udgåede McLaren-Honda

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Overraskelsen lurede allerede efter lørdagens kvalifikation. Søndag blev den fuldført i et dramatisk ræs i Singapore.

For anden gang i denne sæson stod der ingen Mercedes-kørere på podiet, og for tredje gang triumferede Ferraris Sebastian Vettel. Tyskeren fortsætter sin stærke kørsel i netop Singapore, hvor han som den eneste kører har fuldført samtlige omgange siden løbets fødsel.

Fra sin pole position fik Sebastian Vettel en drømmestart, hvor han trak tre sekunder fra Daniel Ricciardo allerede på første omgang. Selv om både Red Bulls australier og Ferraris Kimi Räikkönen holdt deres respektive placeringer som toer og treer fra start til slut, skortede det ikke på drama.

Vanen tro blev der brug for safety car i Singapore, hvilket to gange samlede feltet og bidrog til ekstra spænding.

Første gang var det, efter Nico Hülkenberg torpederede Felipe Massa, mens anden gang var decideret bizar. Pludselig vinkede marshalls som vanvittige med gule flag, uden man som tilskuer først kunne gennemskue hvorfor.

Lige indtil kameraerne zoomede ind på en mand, som gik i kanten af racerbanen - midt under grandprixet!

Her er løbets mest dramatiske situation:

Efter sin skuffende kvalifikation havde Mercedes kurs mod en sen udfordring i løbet fremprovokeret af den første safety car. Problemerne fortsatte imidlertid for det tyske team. Først med software-kvaler i begge racere, og halvvejs meddelte Lewis Hamilton, at han manglede kraft.

Det lykkes aldrig for Mercedes at fikse det problem, så den forsvarende verdensmester måtte udgå for første gang i denne sæson. Nico Rosberg kørte sig to pladser frem og sluttede som firer.

Lewis Hamilton udgik for første gang i denne sæson. (Foto: AP)
Lewis Hamilton udgik for første gang i denne sæson. (Foto: AP)
 

Hos McLaren-Honda blev løbet i Singapore en kæmpe skuffelse.

På grund af den snævre og langsomme bane havde man sat snuden op efter point. Begge kørere lå til at sikre dem, da Fernando Alonsos racer pludselig blev skubbet ind på værkstedet på grund af problemer med gearkassen.

Begge McLaren udgik
Det er syvende gang i denne sæson, at spanieren må opgive at gennemføre. Sker det endnu en gang tangerer det hans 2001-debutsæson, hvor han kørte for Minardi ...

En frustreret Jenson Button missede chancen for point, efter han kolliderede med Lotus' Pastor Maldonado.

- Jeg burde have vidst det. Han er vanvittig, sagde den ellers så rolige brite over radioen, inden han ligesom team-kammeraten måtte udgå på grund af gearkassen.

Dommerne undlod dog at straffe nogen for episoden.

Få vurderingen af Singapore-racet her

Unge Max Verstappen kørte også et imponerende løb. Hans Toro Rosso sad fast i første gear under starten, så han måtte skubbes i pit til genstart. Alligevel nåede den talentfulde hollænder at køre sig ind på en ottendeplads - lige foran sin holdkammerat - og sikre point. Den 17-årige rookie valgte at overhøre en teamordre om at holde sig bag spanieren.

Endelig imponerende amerikaneren Alexander Rossi også i sin debut. Han sluttede ganske vist næstsidst på 14. pladsen, men slog sin team-kollega fra Manor, Will Stevens, klart.

Allerede i næste weekend køres der igen Formel 1 - denne gang på Honda-hjemmebanen Suzuka i Japan.

Hülkenberg fik tre placeringers straf for dette crash - hvilket tyskeren ikke kunne forstå:

Sebastian Vettel er i særklasse i Asien, hvor han nu har vundet 24 grandprixet i karrieren. Nærmeste forfølgere er Michael Schumacher, Fernando Alonso og Lewis Hamilton, som alle har vundet 13 gange på kontinentet. (Foto: AP)
Sebastian Vettel er i særklasse i Asien, hvor han nu har vundet 24 grandprixet i karrieren. Nærmeste forfølgere er Michael Schumacher, Fernando Alonso og Lewis Hamilton, som alle har vundet 13 gange på kontinentet. (Foto: AP)
 

Slut-stillingen i Formel 1 efter 19 løb

1. Lewis Hamilton (Mercedes) 381 point

2. Nico Rosberg (Mercedes) 322

3. Sebastian Vettel (Ferrari) 278

4. Kimi Räikkönen (Ferrari) 150

5. Valtteri Bottas (Williams) 136

6. Felipe Massa (Williamsa) 121

7. Daniil Kvyat (Red Bull) 95

8. Daniel Ricciardo (Red Bull) 92

9. Sergio Perez (Force India) 78

10. Nico Hülkenberg (Force India) 58

11. Romain Grosjean (Lotus) 51

12. Max Verstappen (Toro Rosso) 49

13. Felipe Nasr (Sauber) 27

14. Pastor Maldonado (Lotus) 27

15. Carlos Sainz (Toro Rosso) 18

16. Jenson Button (McLaren) 16

17. Fernando Alonso (McLaren) 11

18. Marcus Ericsson (Sauber) 9

19. Roberto Merhi (Manor) 0

20. Alexander Rossi (Manor) 0

21. Will Stevens (Manor) 0

22. Kevin Magnussen (McLaren) 0

Konstruktør-VM
1. Mercedes 703 point

2. Ferrari 428

3. Williams 257

4. Red Bull 187

5. Force India 136

6. Lotus 78

7. Toro Rosso 67

8. Sauber 36

9. McLaren 27

10. Manor 0

12 kommentarer
Vis kommentarer