Fire hovedbrud før Malaysias Grand Prix

Weekendens Formel 1-grandprix handler om andet end Fernando Alonsos comeback. Her er fire spørgsmål, som presser sig på

McLaren-raceren bliver samlet i garagen. Spørgsmålet er, om materiellet klarer sig bedre i Malaysia, end tilfældet var i Australien. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
McLaren-raceren bliver samlet i garagen. Spørgsmålet er, om materiellet klarer sig bedre i Malaysia, end tilfældet var i Australien. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Sidder McLaren-Honda i lort til halsen eller?
Godt ser det ikke ud for det britisk-japanske team, som tullede rundt i Melbourne som en anden Caterham eller Marussia. Ingen forventer gigantiske skridt fremad i Malaysia, men hvis al den vigtige data, som ifølge teamet blev indsamlet i Australien, kan bruges til noget, bør man kunne se det på banen allerede i denne weekend.

Sportschef Yasuhisa Arai får sine udfordringer med at få motoren til at fungere i Malaysiens tropeklima. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Sportschef Yasuhisa Arai får sine udfordringer med at få motoren til at fungere i Malaysiens tropeklima. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
 

Hvad skal Kevin lave?
Formentlig kan han selv fortælle lidt om det senere på weekenden. Men McLaren-Hondas danske reservekører er på plads i Malaysia og kan efter sin deltagelse i den sidste test og til Australiens Grand Prix bidrage med mere end bare at hente iste.

Kevin Magnussen har udsigt til en noget mindre stressende weekend end for to uger siden i Melbourne. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Kevin Magnussen har udsigt til en noget mindre stressende weekend end for to uger siden i Melbourne. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
 

Kommer Manor GP til start?
Marussia blev reddet i sidste øjeblik og nåede til Melbourne som Manor GP. Uden at nogen af bilerne på noget tidspunkt var samlet og ude af garagen - angiveligt på grund af et softwareproblem. Hvis det lille team vil hæve præmiepengene fra i fjor og være en del af Formel 1 i indeværende sæson, forventer FIA at se begge Manor GP-racere på banen i Malaysia, lyder advarslen.

Mercedes-stjernen Lewis Hamilton var suveræn, da Australiens Grand Prix blev kørt for to uger siden. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Mercedes-stjernen Lewis Hamilton var suveræn, da Australiens Grand Prix blev kørt for to uger siden. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Kan nogen røre Mercedes?
Nico Rosberg og Lewis Hamilton var tidligt i Kuala Lumpur for at lave pr, og deres ansigter pryder gadebilledet. Mercedes’ storsponsor Petronas er det statslige malaysiske olieselskab. Og det ligner unægtelig endnu en 1-2 til Mercedes. Spørgsmålet er, hvorvidt Ferrari eller Williams kan udfordre bare en smule. Renault og Red Bull har store problemer med sin motor, og den franske producent indrømmede som optakt til Malaysia, at 2015-udgaven næppe vinder nogen løb.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere