Flere muskler til Kevin: Får årets bedste opgradering

Kevin Magnussen og Romain Grosjean tager hul på seneste udgave af Ferrari-motoren denne weekend. Formentlig årets største skridt, konstaterer franskmanden

SPA (Ekstra Bladet): Både Spa-banen i Belgien denne weekend og næste uges grandprix på Monza i Italien stiller særligt store krav til motorerne.

Layoutet kræver høj topfart og fokus på så lidt vindmodstand (drag) som muligt fremfor meget downforce.

Kevin Magnussens Haas-team kommer forberedt.

Amerikanerne medbringer nemlig den seneste opgradering af Ferrari-motoren, som blev introduceret hos fabriksteamets Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen på Silverstone til forrige løb. 

Danskerens teamkammerat Romain Grosjean karakteriser den nye motor som ‘den bedste’ opgradering i år og dermed et større skridt end tidligere aerodynamiske opgraderinger og andre specifikationer af motoren.

doc6wdvj1kiezr13t575hms.jpg
Ifølge franskmanden byder den på mere end bare flere hestekræfter.

- Der er flere ting. Det er en god update, siger Romain Grosjean til Ekstra Bladet.

Mens McLaren-Hondas Stoffel Vandoorne indleder sit hjemmebanegrandprix med 35 strafplaceringer til søndagens grid for endnu et ureglementeret motorskift, er det fortsat planen hos Haas at nå Abu Dhabi uden straf for brug af for mange motorkomponenter.

Også selv om både Kevin Magnussen og Romain Grosjean med ni løb tilbage i kalenderen er på deres fjerde og sidste tilladte motorenhed. 

Haas introducerede sin tredje motor i juli i Østrig; den er der stadig liv i.

- Planen er nå til enden - i løbene. Du ved, at man kun bruger løbsmotoren om søndagen, og de ældre i de frie træninger, forklarer teamchef Günther Steiner.

Med andre ord sparer man de nyeste og bedste motorer til, når det gælder uden at slide på dem under træning.

Udover den nye motor er det småt med opgraderinger til resten af året, om end der arbejdes på flere ting i vindtunnelen.

- Vi skal have besluttet, om vi laver en anden vinge til eksempelvis Japan. Men der kommer ikke noget stort, siger Haas-bossen.

Kevin Magnussen havde sidste år et voldsomt møde med Spa-banen. Se hans voldsomme crash her:

Læs flere F1-nyheder her:

McLaren-Honda bekræfter: Han kører for os i 2018

Haas-boss bebuder ændringer: Her kan Kevin forvente godt nyt

Populær F1-stjerne forlænger med Ferrari