Flot, skat! Maksimal kval af Kevin

Kevin Magnussens kæreste var vidne til danskerens bedste kvalifikation siden sæsonpremieren i Melbourne

- Jeg håber ikke, de keder sig for meget, sagde Kevin Magnussen sidst, han havde kæreste og den nærmeste familie med til Formel 1, hvilket var under vintertest. (Foto: Jan Sommer)
- Jeg håber ikke, de keder sig for meget, sagde Kevin Magnussen sidst, han havde kæreste og den nærmeste familie med til Formel 1, hvilket var under vintertest. (Foto: Jan Sommer)

BARCELONA (Ekstra Bladet): På papiret ser en startplacering som nummer 15 ikke ud af det store, men Kevin Magnussen fik i lørdagens kvalifikation det maksimale ud af, hvad hans Renault-racer kan levere for tiden.

Vidne til to næsten perfekte omgange, som også sendte teamkammeraten Jolyon Palmer tidligt ud af kvallen, var kæresten Louise Gjørup.

Hun var for første gang i denne sæson med ude til grandprix, for der er også et lærerstudie, der skal passes. Med i Barcelona er også blandt andre Kevin Magnussens mor og bonusfar og lillebror.  

Selv om der ikke er meget tid til at være den gode kæreste og søn i en grandprix-weekend, lægger Kevin Magnussen ikke skjul, at det er dejligt at have sine nærmeste omkring sig, når det lader sig gøre.

Og så er de rare at kunne spise aftensmad med på en aften, hvor resten af Barcelona enten fejrer mesterskabet eller er til Bruce Springsteen-koncert på Camp Nou.

- Den er ærgerlig, at man ikke lige har en friweekend, når de ting er der. Sådan er det. Jeg er her for at køre ræs, smiler Kevin Magnussen.

Kun helt særligt inviterede har adgang til garagen. (Foto: Jan Sommer)
Kun helt særligt inviterede har adgang til garagen. (Foto: Jan Sommer)
 

Sportsligt var han godt tilfreds med dagen.

- Jeg synes, vi har fået det bedste ud af, hvad vi har. Det kan man ikke være utilfreds med med. Vi er selvfølgelig ikke tilfredse med at være 15’er, men lige nu er det maksimale, vi kan gøre.

Med 13. bedste tid i første kvalifikationsrunde var han sikkert videre til Q2 for første gang siden Melbourne, hvilket var mere end forventet på forhånd.

Bundsolidt af Kevin: Red Bull overrasker i kvalifikationen

Om end Kevin Magnussens sidste tid var hans bedste og god nok til at splitte de to Haas-kørere, så er der ikke nok elastik i den nuværende Renault-motor til at forbedre sig, som kvalifikationen skrider frem - lige som top-teamsene.

- Jeg tror, de andre har noget, de kan skrue op for, når de vil. Og vi er maks hele tiden lige nu. Jeg kørte to næsten perfekte omgange.

Renault-talent satser på sædet: Allerede næste år

Kom tæt på Kevins nye liv: Rigmanden, kæresten, bopælen og inderkredsen

Kevin Magnussen var - efter omstændighederne - godt tilfreds med kvalifikation. Han tilbringer en stille aften med sine nærmeste og drømmer om point i løbet, hvis alt flasker sig. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen var - efter omstændighederne - godt tilfreds med kvalifikation. Han tilbringer en stille aften med sine nærmeste og drømmer om point i løbet, hvis alt flasker sig. (Foto: Jan Sommer)
 

Under tredje træning var Romain Grosjean alt andet end tilfreds med Kevin Magnussen. Hør Haas-kørerens reaktion her:

Hamilton snød Rosberg for pole med denne variant: