Før årets vigtigste F1-kval: Haas helt håbløse

Kvalifikationen i Monaco er 'altafgørende', som Kevin Magnussen formulerer det, og det ser ikke godt ud for danskerens team efter tredje træning

MONACO (Ekstra Bladet): I løbet kan alt ske, lyder en af Formel 1’s klicheer, men den er mindre sand, når der køres grandprix i Monaco.

Her er der ikke plads til biler ved siden af hinanden ret mange steder, så overhalinger er sjældne og sker hyppigst ved pitstop.

Kvalifikationen afgør reelt løbet.

Samtidig udvikler banen sig både ekstremt fra session til session og i løbet af dem. Som der køres mere gummi i den, og asfalttemperaturen stiger.  

- Man kører én bil i første træning, en anden i anden træning og en helt anden bil under kvalifikationen, hvor du er to sekunder hurtigere. Det skal man tilpasse sig til, og kvalifikationen er 99 procent af løbet her. Du er nødt til at sætte den omgang sammen lørdag, og så er løbet lidt nemmere, forklarer McLarens Fernando Alonso.

doc70a73ku6fwn6m7iy45f.jpg 

Samme filosofi har Kevin Magnussen.

- Kvalifikationen er altafgørende. Vi har vist, at vi har en god bil, vi skal bare have den ind i dens vindue, sagde danskeren efter torsdagens skuffende træninger.

Det lykkedes desværre ikke under tredje træning, hvor Haas var håbløst langsomme sammenlignet med både torsdag og tidligere i år - kun Marcus Ericssons Sauber var noteret for en langsommere tid. 

Så der skal ændres på setuppet igen før tidtagningen.

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean klagede over manglende greb, og de var ikke i nærheden af den tiendeplads, som teamet forventede var opnåelig. Haas-raceren er særligt god i mellemhurtige og hurtige sving, og dem er der ingen af fyrstedømmet. Her tæller kun det mekaniske greb.

doc70a37fuso104d48yliz.jpg

Lækkert gensyn: Babes vender tilbage til F1-grid

Haas på overarbejde: - Noget skal ændres

Fyreseddel på vej? Haas svarer på Grosjean-rygte

Selv hvis det lykkes at finde lidt mere fart til kvalifikationen, lurer andre farer.

Udover at være smal er banen med sine 3,337 km også årets korteste. Særligt i begyndelsen af kvalifikationen kan det være svært at finde et hul til at sætte en ren omgang uden at støde på trafikpropper, som koster vitale tiendedele.

Men Haas-duoen ser ud til at være i overhængende fare for begge at ryge ud af Q1.

Red Bull er favorit til pole-position og herefter følger Ferrari og Mercedes i rangordenen. efter træningerne.

Daniel Ricciardo endte med at være allerhurtigst, men det skal Max Verstappens mekanikere - heriblandt danske Ole Schack - også være, for hollænderen sendte sin racer i væggen mod slutningen af træningen.

Det er dermed sjette løbsweekend ud af seks mulige i år, hvor hollænderen enten har crashet eller lavet en lignende bommert. Og i Monaco er det hans femte crash på fire år.

Kvalifikationen til Monacos Grand Prix køres fra klokken 15 dansk tid og kan følges live på ekstrabladet.dk

doc70b3h7vf7c7v4rkc91x.jpg 

Red Bulls danske stjernemekaniker: Fra fejedreng til Formel 1

Grosjeans onde spiral: Han har Kevin på hjernen

Det ser du ikke på tv: Kom bag Haas' lukkede døre

20 år siden: Da F1-teams kæmpede om Magnussen

F1 Live resultater 2018

34 kommentarer
Vis kommentarer