Første ord i fem år: Gæt hvad han sagde til Kevin

Nico Hülkenberg tog teten og åbnede munden over for Kevin Magnussen for første gang siden de berømte ord i Ungarn

For Kevin Magnussen har der aldrig været en strid mellem ham og Nico Hülkenberg. Foto: Jan Sommer
For Kevin Magnussen har der aldrig været en strid mellem ham og Nico Hülkenberg. Foto: Jan Sommer
Følg Formel 1

JEDDAH (Ekstra Bladet): Hvis Kevin Magnussen er træt af at tale om den sommerdag i Ungarn, hvor Nico Hülkenberg afbrød danskerens interview med TV3 Sport for at kalde ham usportslig, er tyskeren det for alvor.

Han tog det ilde op. Ikke mindst fordi den polerede tysker blev udstillet for sin temmelig uhøflige afbrydelse og gjort til grin.

Siden den dag har han ikke vekslet et eneste ord med Kevin Magnussen.

Det ændrede sig i Bahrain, da årets klassebillede skulle tages.

Begge blev kastet ind i kampen til F1-premieren.

Kevin Magnussen i et overaskende comeback, mens Nico Hülkenberg afløste coronaramte Sebastian Vettel hos Aston Martin.

Om tiden læger alle sår, eller man som nybagt far får et nyt perspektiv på livet vides ikke. Men Nico Hülkenberg indledte en samtale for første gang siden sommeren 2017.

- Jamen, Nico kom over til mig og sagde ‘suck my balls’, fortæller Kevin Magnussen til Ekstra Bladet og slår en latter op.

- Så grinte vi lidt af det. Det var faktisk første gang, vi talte sammen siden dengang.

Endelig god stemning mellem Hülkenberg og Magnussen. Foto: Jan Sommer
Endelig god stemning mellem Hülkenberg og Magnussen. Foto: Jan Sommer
 

- Jeg har jo sagt masser af gange, at jeg har stor respekt for ham som racerkører. Jeg kender ham ikke særligt godt personligt. Og nu har jeg talt med ham for første gang i fem år.

- Eneste grund til, at der er noget i det for mig, er, at jeg bliver spurgt så meget til det af jer, og fordi det har fået så meget opmærksomhed. Det var ikke meningen. Det tænkte jeg ikke over dengang, at det ville få, siger den danske Haas-kører.  

I sin Formel 1-bog ‘Alt eller intet’ indrømmede Kevin Magnussen, at det var en kæmpe svinestreg, han lavede på Nico Hülkenberg under Ungarns Grand Prix, men han forstod aldrig, hvorfor tyskeren tog det så personligt.

Magnussen berettede også om særlig elevator-tur under et senere grandprix.

Hülkenberg trykkede forkert, kørte forbi sin etage og endte med at køre hele vejen op til 30. etage sammen med sin rival. Uden at nævne et ord, febrilsk trykkende på knapperne, mens danskeren stod og småklukkede for sig.

Nu er de endelig videre.

Aston Martin-vikaren får endnu en chance i Jeddah, da Sebastian Vettel stadig er syg med corona.

Kevin Magnussens og hans chef, Günther Steiner, har et helt særligt bånd, der ud over meget private samtaler også inkluderer kostbare gaver. Læs om gaverne og deres forhold her.

- Det var ganske enkelt et af de vildeste comebacks i dansk sportshistorie, lyder det fra Ekstra Bladets Formel 1 ekspert Jonas Hüttel ovenpå det første Grand Prix i 2022, hvor Kevin Magnussen igen var at finde på banen. Men hvad lærte vi af sæsonpremieren i Bahrain? Få svaret i videoen her

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+