Forbandelsen brudt: McLaren vandt i Montreal

- Vi vandt, så Fernando Alonso skal blive, siger McLaren-boss efter sejr i genopstået tømmerflåde-ræs

MONTREAL (Ekstra Bladet): McLaren har ikke vundet et Formel 1-grandprix, siden Jenson Button triumferede i 2012-sæsonfinalen og har ikke været på podiet siden Kevin Magnussens debut i 2014.

Det skulle et genopstået tømmerflåde-race til, men i Montreal vandt McLaren igen - med Toro Rosso på andenpladsen og Sauber på sidste podieplads.

Superstjernen Fernando Alonso slog i Canada fast, at han kun bliver hos McLaren næste år, hvis holdet begynder at vinde.

Så joken lå lige for, og racing director Eric Boullier satte indersiden på efter triumfen:

- Vi vandt, så Fernando skal blive …

McLarens racing director Eric Boullier er med til at fejre teamets første sejr i fem år. Foto: All Over Press
McLarens racing director Eric Boullier er med til at fejre teamets første sejr i fem år. Foto: All Over Press
 

Indtil slutningen af 1990’erne var ro-stadionet bag paddocken hvert år i Canada scenen for et traditionsrigt tømmerflåde-race, som holdenes mekanikere gik drabeligt op i.

Historien går, at Bernie Eccestone så sig sur på det, hvilket stoppede løjerne.

Men lørdag aften genopstod det på initiativ fra de nye ejere Liberty Media og Red Bull (teamchefen Christian Horner var kaptajn Red Bulls flåde).

Ferrari, Mercedes og Force India stillede ikke op, men ellers skortede det ikke på opbakning.

Formel 1’s nye ledelse anført af Ross Brawn og Sean Bratches var sågar med til at bygge tømmerflåderne og Brawn kaptajn på holdet fra det internationale motorsportsforbund FIA.

Hvert hold fik udleveret materialer og fik en time til at bygge en flåde, mens Formel 1’s løbschef Charlie Whiting sikrede, at alt gik til efter reglerne.

McLaren havde en kæmpe fordel: Stoffel Vandoornes løbsingeniør Tom Stallard er tidligere roer og vandt OL-sølv i 2008.

 

Hos Haas F1 var teamchef Günther Steiner med ombord som papfigur ... Foto: Rex/All Over Press
Hos Haas F1 var teamchef Günther Steiner med ombord som papfigur ... Foto: Rex/All Over Press
 

Der gøres klar til race. Foto: Rex/All Over Press
Der gøres klar til race. Foto: Rex/All Over Press

Grosjeans kontrakt-finte overraskede Kevin: 'Anede ikke der var forskel'

Formel 1-skilsmisse nærmer sig: ’Vi er tæt på vores grænse’

Kevins kontroversielle manager: En ros skal hun have

Eksklusiv snak med Haas-boss: Kevin, kritikerne og kollegaen

Fik fri fra Formel 1: Nedtur for Alonso i indycar

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær